Barselsvikariat som souschef i børnehaven Kamerunvej

fuldtid
Barselsvikariat som souschef i børnehaven Kamerunvej
  • Tårnby Kommune
  • Kamerunvej 35, 2770 Kastrup

Barselsvikariat som souschef i børnehaven Kamerunvej pr. 01.08.2025 i 7 mdr. med mulighed for forlængelse.

Vi skal desværre undvære vores dygtige souschef i en periode, da hun går på barsel – og derfor søger vi nu en fagligt stærk og engageret barselsvikar, der har lyst til at træde ind i rollen som souschef i hendes fravær.

Som souschef i Børnehaven Kamerunvej er du en vigtig del af det pædagogiske og organisatoriske arbejde. Du fungerer som flyver i huset og er ikke tilknyttet en fast stue – i stedet er du der, hvor der er mest brug for dig. Du er synlig og tilgængelig i praksis og har samtidig kontortid til ledelsesmæssige opgaver og sparring med institutionslederen.

Om os

Børnehaven Kamerunvej ligger i naturskønne omgivelser ved Kalvebod Fælled i Tårnby Kommune. Vi åbnede i november 2020 og er normeret til 70 børn fordelt på to huse:

  • Baghuset: En mindre børnehavestue med køkken og wc, beliggende på en stor naturgrund.
  • Forhuset: Vores primære base med to stuer, et køkkenalrum og en stor legeplads fyldt med muligheder for leg og fordybelse.

Vi vægter naturen højt og mener, at den skaber livsglæde, robusthed og nysgerrighed hos børnene. Vores omgivelser og struktur gør os unikke, og vi bruger dem aktivt i det pædagogiske arbejde.

I alt er vi 10 fastansatte medarbejdere, der lægger vægt på samarbejde og nærvær – både med hinanden og med forældrene.

Din rolle som souschef
Du bliver en del af en hverdag, hvor vi sammen:

  • Skaber en spændende og struktureret dag fyldt med omsorg og tryghed.
  • Udvikler børnehavens struktur og rammer – både pædagogisk og organisatorisk.
  • Arbejder med at skabe gode læringsmiljøer og stærke legefællesskaber for børnene.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Understøtte kollegaer i planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter.
  • Have en tydelig og faglig tilstedeværelse på gulvet og sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde.
  • Indgå i dialog med forældre og kollegaer om børnenes trivsel og udvikling.
  • Deltage i og medvirke til at afholde personalemøder, pædagogiske møder, stuemøder og forældrebestrrelsesmøder.
  • Sparre tæt med institutionslederen om daglig drift, arbejdsmiljø og udviklingstiltag.

Vi søger dig, der:

  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Er initiativrig, selvstændig og samtidig en stærk samarbejdspartner.
  • Har fokus på børneperspektivet og læringsmiljøer – og kan omsætte faglig refleksion til praksis.
  • Er løsningsorienteret og handlekraftig i mødet med hverdagens udfordringer.
  • Brænder for pædagogisk udvikling og bidrager til psykologisk tryghed i arbejdsfællesskabet.
  • Har lyst til at sparre med kollegaer og er åben for feedback – både at give og modtage.

Det kan du forvente hos os

Hos Børnehaven Kamerunvej bliver du en del af et fællesskab, der vægter både trivsel og et højt fagligt niveau. Vi arbejder med gode læringsmiljøer og de pædagogiske læreplaner.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30-17.00 (fredage til kl. 16.00). Derudover forventer vi, at du deltager i:

  • 10 personalemøder om året kl. 17.00-20.00.
  • Forældrebestyrelsesmøder 4 gange om året 17:00-19:00.
  • Én årlig pædagogisk udviklingsdag.

Vil du vide mere?

Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte leder Laura Skjoldager på telefon 21 30 71 51.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist den 10.06.2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag og tirsdag i uge 25

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Log ind