Barselsvikariat som forebyggelseskonsulent til Arbejdsliv Hedensted

fuldtid
Barselsvikariat som forebyggelseskonsulent til Arbejdsliv Hedensted
  • Hedensted Kommune
  • Niels Espes Vej, 8, 8722 Hedensted

Tror du på, at en forebyggende indsats i tæt samarbejde med vores lokale virksomheder kan være med til at nedbringe sygefraværet, og har du lyst til at være med i Arbejdsliv Hedensted som forebyggelseskonsulent? Så er det nu, du skal slå til. Vi søger en barselsvikar for vores dygtige konsulent, som primært arbejder med forebyggelse af stress og mistrivsel. Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest herefter.

Om jobbet og opgaverne

Udvalget for Beskæftigelse i Hedensted Kommune ønsker, at vi fortsætter med at være en stor samarbejdspartner for de lokale virksomheder, i forhold til at forebygge sygefravær. Derfor arbejder vi i et investeringstiltag omkring forebyggelse. 

Som en del af Arbejdsliv Hedensted vil du være den ene af to medarbejdere, der i dialog med virksomhederne skal facilitere processer og indsatser, for at understøtte at færre bliver sygemeldt.  Arbejdsliv Hedensted er forankret i Arbejdsfastholdelse, som er en del af Jobcenter Hedensted. Arbejdsfastholdelse varetager beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte borgere på sygedagpenge, i jobafklaring eller ressourceforløb. 

Arbejdsgiverne kan kontakte forebyggelseskonsulenterne, som kan rykke ud på virksomheder hurtigt efter henvendelsen, og støtte både dem og medarbejdere i at forebygge sygefravær. Indsatsen kan både bestå af hjælp i forhold til det fysiske arbejdsmiljø og indretning af arbejdsstation, ergonomi samt det psykiske arbejdsmiljø. Støtten kan både være individuel til den enkelte medarbejder eller leder samt i form af fx afholdelse af workshops for en gruppe medarbejdere.

Du vil skulle supplere vores dygtige konsulent, som er uddannet fysioterapeut og har en stor og bred viden om ergonomi og arbejdspladsindretning. Derfor har vi brug for, at du kan afholde trivselssamtaler og vejlede til selvhjælp i forhold til stress, mistrivsel og andre udfordringer.

Arbejdet omfatter:

  • Opsøgende kontakt til lokale virksomheder med henblik på at udbrede kendskab til vores tilbud. 
  • Afholdelse af trivselssamtaler med fokus på støtte til selvhjælp.
  • Etablering af et stærkt samarbejde med kommunens HR-afdeling.
  • Udekørende funktion til arbejdsgivere i Hedensted Kommune.
  • Fokus på brug af og vejledning om de handicapkompenserende ordninger.
  • Opfølgning på etablerede fleksjob ude på virksomhederne, med henblik på forebyggelse af fravær.
  • Løbende monitorering og afrapportering af fremdrift i projektet.

Du kan læse mere om vores arbejde og indsatser via følgende link: Sygemeldinger og arbejdspladsfastholdelse | Hedensted Kommune

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Sandsynligvis har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, som fx socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut eller lign.
  • Vi lægger vægt på, at du har en efteruddannelse indenfor fx det metakognitive eller coaching/stresscoach.
  • Trives i en alsidig hverdag, hvor du er meget ude på arbejdspladserne.
  • Trives med at undervise voksne.
  • Har viden om stressmestring.
  • Måske har viden om KRAM faktorer.
  • Er stærk i relationsarbejdet og har gode samarbejdsevner såvel til borgeren som til interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan lide at arbejde selvstændigt. 
  • Tager ansvar og tænker fremad, ligesom du skaber resultater, og du trives med at arbejde i en målstyret organisation.
  • Har gyldigt kørekort.
Derfor skal du vælge os

Du kommer sammen med én anden kollega til at indgå i et tæt makkerskab med at videreudvikle Arbejdsliv Hedensted. Samtidig vil du have nære kollegaer i Arbejdsfastholdelse til daglig sparring og understøttelse.

Du kan desuden forvente:

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver med løbende udvikling i opgaveløsningen.
  • En åben dialog og feedbackkultur, hvor vi har fokus på faglig og kollegial sparring og sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
  • En arbejdsplads med en flad struktur, hvor vi vægter at opgaverne løses bedst på tværs af forskellige kompetencer i jobcentret og kommunen.
  • At tingene går hurtigt, og der er mange bolde i luften.
  • Gratis parkering og en fantastisk kantine.
  • En personalepolitik med nøgleordene: Ansvar, Dialog, Udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte forebyggelseskonsulent og fysioterapeut Mads Dalsgaard på tlf. 23 20 65 22 eller teamleder Mette Graabach på tlf. 21 67 45 90.

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 12. december 2025 kl. 12.00 og samtaler forventes afholdt den 17. december 2025.

Vi vil bede dig søge digitalt via linket "Søg job" nederst.

Om os

Området Arbejdskraft er en del af kerneområdet Beskæftigelse i Hedensted Kommune. I Arbejdskraft er der fire teamenheder: Arbejdsfastholdelse, Arbejdskraft og rekruttering, Virksomhedsservice og Aktiveringstilbud Danmarksvej.

Vi arbejder ud fra værdierne: Ansvar, Dialog og Udvikling. Vi tror på at mening skabes i fællesskaber, og at vi sammen når længere. Det gælder både i vores tilgang til borgere og virksomheder, men også i forhold til vores egen arbejdsplads og vores samspil. Som organisation er vi optaget af at skabe stærke arbejdsfællesskaber.

Log ind