Bavnebakkeskolen i Støvring søger en pædagog til et barselsvikariat med ansættelse fra uge 43.
Kan du lide søde børn og dygtige kolleger? Og vil du gerne være en del af en glad og alsidig hverdag? Så læs lige med her.
Da en af vores kolleger skal på barsel, mangler vi en uddannet pædagog.
Vi søger en pædagog, som har lyst til at blive en del af vores team og bidrage til en hverdag, hvor der både er plads til planlagte voksenstyrede aktiviteter, spontanitet og leg. Vi ønsker en kollega, der brænder for at skabe inkluderende fællesskaber, og som er optaget af børns sociale trivsel og udvikling.
Bavnebakkeskolen er på vej til at blive en firesporet folkeskole. Skolen ligger midt i Støvring by med let adgang til offentlig transport. Vi har ca. 850 elever fordelt på 0.-9- årgang. Kernehuset, som er skolens SFO er opdelt i to afdelinger; 0.og1. klasse; Kernerne og 2. og 3. klasse, Stilkene i Kernehuset samt SFO2, Friluren.
Stillingen er delt i skoletimer og SFO-tid. Som pædagog vil du skulle fungere som bindeled mellem skole og SFO. Du skal kunne varetage en vigtig rolle ift. at skabe trygge og positive rammer, hvor der er plads til alle både fagligt og socialt. Vi arbejder målrettet med at styrke fællesskaberne blandt eleverne og med at skabe en kultur, hvor alle oplever, at de er værdifulde og har et medansvar ift. at skabe en god og positiv hverdag.
Et helt centralt fokus i arbejdet hos os er at skabe positive og tydelige relationer. Ligeledes arbejder vi med inkluderende børnefællesskaber, som til tider kan kalde på ekstra guidning og støtte for nogle børn.
Arbejdstiden varierer ml. 6.30-17.00 med en fast ugentligt morgen- og lukkevagt.
Vi kan tilbyde- En velfungerende og attraktiv skole/SFO
- En aktiv og positiv personalegruppe, der lægger vægt på både faglig sparring og kollegial trivsel
- Glade børn og forældre, der vægter et godt og dialogbaseret samarbejde
- Fokus på læring, fællesskab og trivsel i hverdagen
- En skole, der arbejder med Fri for mobberi, og som har en inkluderende kultur
- En spændende hverdag med alsidige aktiviteter, hvor der er plads til nye input og ideer
- En skole og SFO i kontinuerlig udvikling, og hvor alle har mulighed for at sætte deres præg, både fagligt og personligt
Vi søger en pædagog, som- Kan og vil arbejde teambaseret, men samtidig kan arbejde selvstændigt og tage egne beslutninger
- Tør tænke i nye baner og som ikke er bange for at lave fejl i processen
- Har en kreativ og nysgerrig tilgang til undervisning og pædagogik
- Bidrager med positiv energi og smil i hverdagen
- Kan se muligheder frem for begrænsninger
- Er lyttende og anerkendende i sin tilgang til børn og voksne
- Er tydelig i sin kommunikation og bevarer roen i pressede situationer
Har du spørgsmåltil stillingen, er du velkommen til at kontakte
- SFO-leder Line Gemmer på telefon 99 88 82 00 eller
- Indskolingsleder Rikke Tuxen på telefon 99 88 88 83
AnsøgningsfristTorsdag den 11. september 2025.
Samtaler forventes afholdt mandag den 15. september 2025.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune