Vil du være en del af vores tværfaglige team? Vil du være en del af vores nattevagtsteam og være med til at skabe ro og tryghed om natten for borgerne på Botilbuddet Aage Holms Vej ? Så er det netop dig vi mangler.
Vi søger 1 social- og sundhedsassistent, SSH eller anden relevant faglig uddannelse til 30 timers nattevagts-stilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi har åbent døgnet rundt hele året – det forventes, at man kan arbejde i de ulige uger, hver anden weekend og på helligdage.
Om os:Botilbuddet Aage Holms Vej er et specialiseret tilbud indenfor handicapafdelingen i Hjørring Kommune med 48 selvstændige lejligheder fordelt på 8 huse.
Borgergruppen spænder vidt både med hensyn til alder og deres forskellige fysiske, kognitive og sundhedsmæssige udfordringer, hvorfor der vil være opgaver og udfordringer indenfor alle de nævnte faggrupper.
Vi har fokus på kerneopgaven: at sikre borgerne trivsel i eget liv og ønsker derfor at have faglærte og dygtige medarbejdere, der kan sikre borgerne den rette støtte og hjælp til deres komplekse problematikker.
Vi er en stor arbejdsplads med p.t. ca. 140 medarbejdere med det fælles mål, at Aage Holms Vej skal være et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at være pårørende.
Vi tilbyder: - Engagerede og kompetente kollegaer.
- Et tværfagligt kollegialt fællesskab - med respekt for hinandens forskellige kompetencer og faglighed.
- En sund og lærende arbejdskultur hvor sparring, følgeskab i opgaven og faglig udvikling vægtes højt.
- Et godt arbejdsmiljø hvor faglighed, åbenhed, dialog og arbejdsglæde er i fokus.
- Nattevagtsmøder ca. hver anden måned.
Din profil: - Du er uddannet social- og sundhedsassistent, SSH eller har anden socialfaglig uddannelse, gerne med erfaring indenfor udviklingshæmning, multihandicap og psykiatri.
- Du kan italesætte og dele ud af din faglighed.
- Du har respekt og forståelse for, at arbejdet foregår i borgernes hjem.
- Du er en god rollemodel, er tydelig og ægte i din fremtoning.
- Du er medansvarlig for god trivsel i opfyldelsen af kerneopgaven.
- Du skal kunne arbejde i teams og være indstillet på at deltage i supervision
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og udvise ansvarlighed og ordentlighed i opgaveløsningen.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Er du nysgerrig og vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Kirsten Larsen på 23367133
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid.Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her:
Røgfri arbejdstidVIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler:Ansøgningsfristen er 16. januar 2026. Vi forventer at holde samtaler den 21. januar 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.