Barselsvikariat: Marketingkonsulent til DR Koncerthuset

fuldtid
Barselsvikariat: Marketingkonsulent til DR Koncerthuset
  • DANMARKS RADIO DR-Byen
  • Emil Holms Kanal 20, 2300 København S
Vil du være med til at forme perceptionen af DR Koncerthuset fremadrettet? Vi er ved at udvikle vores musikprofil med et øget fokus på et yngre publikum, drevet af nye formater og et mere mangfoldigt koncertprogram, kombineret med drift af det eksisterende musikprogram.

Derfor søger vi en nysgerrig, kreativ og kommercielt orienteret person, der brænder for at markedsføre musik og kultur.



Om stillingen Som marketingkonsulent bliver du en central del af et dedikeret og passioneret markedsføringsteam på 11 personer, der arbejder med kampagneledelse, PR, kommunikation, sociale medier, CRM, konceptudvikling og design – samtidig med, at du får en bred samarbejdsflade i DR Koncerthuset.

Du får bl.a. ansvar for markedsføringen og billetsalget af husets rytmiske koncerter, der spænder over en bred vifte af genrer, herunder indie, soul, jazz, rock, pop og comedy. Det rytmiske musiktilbud udgør halvdelen af DR Koncerthusets kalender, og du får derfor et stort ansvar for at udvikle og påvirke husets musikalske profil. Dette indebærer drift af vores ekisterende musiktilbud, samt at du indgår i udviklingen og markedsføringen af nye formater i husets mindre studier – i tæt samarbejde med booking-teamet.

En vigtig del af din rolle bliver at indgå i samarbejder – både eksternt med partnere som fx agenter og promotere, men i høj grad også internt, hvor du får en bred kontaktflade i DR Koncerthuset.

Du kommer til at arbejde i et spændende miljø i DR Koncerthuset – tæt på musikken og vores koncertgæster – og som en del af markedsføringsteamet, hvor samarbejde, godt humør og selvstændighed er essentielt for den gode energi i dagligdagen.

Dine ansvarsområder Vi leder efter en kommercielt tænkende marketingkonsulent, der drives af at skabe effektfulde kampagner og koncepter, og som har forståelse for indsigtsbaseret udvikling – både på et operationelt og strategisk niveau.

  • Markedsførings- og salgsansvar for DR Koncerthusets rytmiske musiktilbud på tværs af genrer, herunder indie, soul, rock, pop og comedy m.fl.
  • Profilering af koncerter i både de mindre studier og i Koncertsalen – i tæt samarbejde med booking-teamet.
  • Udarbejdelse, eksekvering og evaluering af salgs- og marketingplaner for det rytmiske musikprogram.
  • Daglig salgsopfølgning og justering af markedsføringsplaner på baggrund af kampagnernes performance.
  • Udarbejdelse af koncertbeskrivelser på baggrund af pressetekster.
  • Varetagelse af og løbende opfølgning på markedsføringsbudgetter.
  • Opfølgning på data, mål og KPI’er – og sikring af, at indsatserne skaber resultater.
  • Vedligeholdelse og udvikling af et tæt og velfungerende samarbejde med branchen.


Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende.
  • Har erfaring med – og interesse for – musik og musikbranchen.
  • Skriver levende og fejlfrit på dansk, og gerne engelsk.
  • Arbejder struktureret, har erfaring med projektledelse og blik for både detaljer og de store linjer.
  • Har en god medieforståelse og erfaring med udvikling af medieplaner.
  • Tænker strategisk, trives i en dynamisk hverdag med mange deadlines og bidrager med en positiv samarbejdsånd.
  • Vi drømmer om at du også har en kreativ forståelse, er idérig og har en holdning til, hvordan vores rytmiske musikprogram skal markedsføres i fremtiden.
Det afgørende er, at du kan se dig selv i profilen ovenfor, og at du har en personlig interesse for – og erfaring med – at skabe effektfuld og engagerende markedsføring inden for kultur og musik.

Hvad vi tilbyder En spændende og alsidig stilling, hvor du får stor indflydelse og ansvar for at drive billetsalg og påvirke perceptionen af DR Koncerthuset.

Du bliver en del af et kreativt og ambitiøst team, der arbejder for at styrke DR Koncerthusets synlighed og tiltrække nye publikummer.



Om DR Koncerthuset DR Koncerthuset er et af Danmarks største kulturinstitutioner, og vi byder hvert år publikum velkommen til et bredt udvalg af koncerter og events – fra klassisk musik til soul, indie, pop, jazz og filmkoncerter. Vi arbejder målrettet for at bringe musikken tættere på publikum og skabe store oplevelser – både live og digitalt. Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København, som har metro lige til døren. DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Log ind