Barselsvikariat, kok/køkkenmedarbejder, 4 mdr. – 1.1.26 til 1.5.26
På Egå Ungdoms-Højskole har vi fokus på grøn og økologisk mad lavet fra bunden – delvist forsynet fra vores egen permahave. Vi ønsker, at vores nye køkkenmedarbejder går ind i og har stor interesse for det selvforsynende og ser værdien i, at vi også har andre små, lokale leverandører af alt det grønne
Vi arbejder under stor frihed og det kræver selvstændighed, gode samarbejdsevner og kreativitet af alle medarbejdere – og det gælder naturligvis også i vores køkkenafdeling. På vores højskole, der ligger tæt på Aarhus, har vi igennem længere tid arbejdet i den grønne retning, og vi søger en medarbejder som er dygtig og interesseret i sit fag, og som kan se sig selv på en højskole med høj aktivitet. Du skal derfor have lyst til at arbejde med unge mennesker og at være en del af deres hverdag her på højskolen
De fleste arbejdstimer ligger i dagtimerne, men da vores køkken er bemandet alle ugens dage, undtagen lørdag, og næsten hele året rundt, er aften- og weekendarbejde også en del af at arbejde i køkkenet.
Vi kan tilbyde et meningsgivende arbejde med attraktive arbejdstider i et uformelt miljø og med arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsforsikring. Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1.1.26, dog med mulighed for evt. opstart allerede i december for at sikre et godt overlap
Send din ansøgning til job@euh.dk – tydeligt mærket ’barselsvikariat’ – snarest muligt. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende
Vi glæder os til at høre fra dig