Vi søger endnu en dygtig klinikassistent/elev til teamet – er du vores nye kollega?
Praktiske oplysninger
Stillingen er et barselsvikariat på 30-37 timer, og vi søger den helt rigtige til vores team. Klinikken er i vækst, og hvis samarbejdet fungerer godt, vil vi meget gerne tilbyde fastansættelse efterfølgende.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi tilbyder dig
I Hørsholm er vi et team bestående af 5 tandlæger, 3 tandplejere, 5 klinikassistenter og en receptionist. Klinikken råder over 6 klinikrum og er udstyret med blandt andet TRIOS-scanner og CBCT.
Klinikken ligger på øverste etage med elevatoradgang, og der er aircondition i alle rum.
Derudover tilbyder vi:
Gode og ordnede forhold med fokus på den gode patientoplevelse
Høj trivsel og et positivt arbejdsmiljø
Medindflydelse på dagligdagen og mulighed for selvstændige opgaver
Dygtige kolleger, der hjælper hinanden og har det sjovt sammen i hverdagen
Topmoderne faciliteter med det nyeste udstyr
Din profil
Du har en høj faglig standard og går ikke på kompromis med kvaliteten
Du har gerne erfaring med – eller interesse for – kirurgi
Du er tryg ved at behandle patienter selvstændigt efter oplæring og uddelegering
Du er smilende og imødekommende
Du taler og skriver flydende dansk, da alle patientjournaler føres på dansk
Du er en teamplayer, der bidrager til god kommunikation og et behageligt arbejdsmiljø
Erfaring med Aldente er en fordel
Hvorfor vælge Godt Smil?
Hos Godt Smil har vi fokus på høj faglighed. Din hverdag vil være præget af et tæt, tværfagligt samarbejde i et uformelt og energisk miljø.
Vi arbejder målrettet på at skabe en god oplevelse for patienterne – og her spiller klinikassistenten en nøglerolle.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Area Manager Eline Christoffersen på mail: eline.christoffersen@godtsmil.dk.
Af hensyn til GDPR beder vi dig sende din ansøgning via vores hjemmeside:
👉 www.godtsmil.dk under "Ledige stillinger"
Vi glæder os til at høre fra dig!