Barselsvikar til vuggestue (pædagog)

fuldtid
Barselsvikar til vuggestue (pædagog)
  • Herlev Kommune
  • 2730 Herlev

Vil du arbejde med 64% uddannede kollegaer? Så søg vores ledige barselsvikariat som pædagog til vuggestuegruppe.

Børneinstitutionen Herlevgård og Solsikken søger en pædagog til et barselsvikariat i vores vuggestue. Stillingen er med opstart den 1. september, og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer, men der er mulighed for at aftale ned til 34,5 timer pr. uge.

Om stillingen

Vi leder en uddannet pædagog, der brænder for den pædagogiske praksis og kan se sig selv sammen med både børn og voksne. I vuggestuen prioriterer vi at være tæt på børnene, vi prioritere tid og mulighed for at være fordybet. Vi har fokus på børnenes levede liv og planlægger derfor ikke, at børnene skal nå en masse aktiviteter i løbet af dagen. 

Vi deler børnene i mindre fællesskaber så ofte, det er muligt og forsøger at være optaget af det, børnene er optaget af med sig selv og hinanden. Samtidig ved vi, hvad der er brug for at udvikle både individuelt og i fællesskaber. Vi mener selv, at vi har en rolig hverdag, hvor der er tid til både gode rutiner, det spontane og børnenes leg. 

Vi søger dig, der
  • har mod og lyst til at være og lære
  • kan reflektere over egen og kollegaers praksis og bidrage til positiv udvikling
  • kan formidle den positive historie – også på de travle dage
  • vil være med til at præge den pædagogiske udvikling i huset ved at være nysgerrig 
  • har overblik, overskud og er tydelig i din kommunikation med både børn og voksne
Vi tilbyder
  • engagerede kollegaer, der arbejder med afsæt i positive relationer, nærvær og fordybelse
  • et arbejdsmiljø med åben dialog og tæt forældresamarbejde
  • mulighed for faglig sparring og udvikling
  • fokus på inklusion og opbygning af børnefællesskaber
  • et arbejdsfællesskab præget af mangfoldighed og rummelighed
Om Herlevgård og Solsikken

Herlevgård er en integreret institution. I daglig tale hedder vi Herlevgård og Solsikken. Vi er tre mindre huse, der ligger dør om dør centralt i Herlev. Alle tre huse har både børnehavebørn og vuggestuebørn. Alle tre huse har egen legeplads, så derfor kan vi tilbyde ro, forholdsvis forudsigelighed og små fællesskaber. Da vi ligger dør om dør, er vi så heldige, at vi også kan tilbyde alt det gode ved at være en stor institution. 

Vores åbningstid er 06.30-17.00 (fredag til kl. 16.00). Du skal kunne arbejde inden for hele åbningstiden.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os både med spørgsmål, og hvis du har lyst til et besøg. Du kan kontakte vores leder Jane Busk 60930839. 

Samtaler holdes løbende.

Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfristen er den 11. juli. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind