Vil du være med til at forme fremtiden for vores elever på Højvangskolen? Nu har du muligheden for at blive en del af Højvangskolens stærke sammenhold på tværs af elever, forældre og personale. På Højvangskolen har vi et barselsvikariat med dansk og billedkunst. Vikariatet løber som minimum frem til sommerferien 2026.
Vi søger en dygtig og engageret lærer til følgende områder: Dansk i indskolingen - vær med, når børnene tager deres første skridt ind i skolelivet. Du får mulighed for at skabe tryghed, bygge relationer og tænde gnisten for læsning og skrivning. Vi arbejder med sproglig udvikling, læseglæde, skriveglæde og mundtlighed – altid med udgangspunkt i leg, nysgerrighed og differentieret undervisning.
Billedkunst - på flere årgange og som valgfag, med mulighed for at være med til at udvikle et helt nyt billedkunstlokale.
Hos os er samarbejde, faglighed og stærke fællesskaber fundamentet for hverdagen. Vi glæder os til at møde dig og til at høre, hvad netop du brænder for.På Højvangskolen bliver du en del af en faglig stærk gruppe af lærere, som arbejder systematisk med udviklingen af elevernes læring. PLF-arbejdet er omdrejningspunktet for samarbejdet og dette understøttes af dygtige faglige vejledere. Der er to-lærertimer i dansk og matematik på alle årgange.
Du skal derfor være villig til at arbejde tæt sammen med dine nye kollegaer i et fagligt stærkt miljø på en udviklingsorienteret skole, hvor elever, personale og forældre lægger vægt på faglighed og fællesskab, som de bærende elementer på skolen.
Vi forventer, at du bidrager med en høj pædagogisk og didaktisk indsigt med fokus på elevernes nysgerrighed og med øje for at skabe gode og trygge rammer for læring og trivsel for vores elever.
Som musiklærer får du endvidere mulighed for at indgå i vores praktisk musiske team, som koordinerer og gennemfører de kulturelle arrangementer på Højvangskolen.
Om Højvangskolen: Højvangskolen er en velfungerende og attraktiv beliggende folkeskole i den sydøstlige del af Horsens med både by, land og fjord som nærmeste nabo. 810 fantastiske elever, hvoraf de 105 går i centerklasserne og 125 engagerede og kompetente medarbejdere, giver skolen en volumen, hvor alle kompetencer kommer i spil.
Højvangskolen er en ambitiøs skole, hvor personalet har et højt fagligt niveau og elever og forældre har et positivt syn på skolen. Vi arbejder systematisk med læsning, skrivning og matematik i hele skoleforløbet og har et meget velfungerende læringscenter internt på skolen, hvor vores vejlederteam gør en positiv forskel.
Vi tilbyder: - En spændende pædagogisk arbejdsplads med høj faglighed og kompetente, engagerede kollegaer.
- En arbejdsplads der vægter kommunikation og samarbejde højt.
- En arbejdsplads præget af et stærkt kollegialt fællesskab og samarbejde.
- En forældregruppe, der bakker op om skolen og dens værdier.
- Egen forberedelsesplads og høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstid.
- Et stærkt ressourcecenter og dygtige vejledere.
- To-lærer-timer i dansk og matematik på alle årgange.
- Trivselsarrangementer gennem skoleåret.
- En arbejdsplads hvor sparring med kollegaer og ledelse er et vigtigt element i hverdagen.
- Mentorordning for nyansatte og et særskilt kommunalt uddannelsesforløb og introduktion af Horsens Kommune for nye lærere.
Vi forventer, at: - Du har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer.
- Du er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis og elevens læringsudbytte.
- Du er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret og har høje faglige forventninger til dine elever, og det kan spores i din undervisning.
- Du bidrager positivt og anerkendende og sætter arbejdsglæde og dialog højt på din dagsorden.
- Du er åben for feedback og vil tage et ansvar for et godt arbejdsmiljø.
- Du kan arbejde tæt sammen i team med kollegaer om eleverne og deres læring.
- Du er imødekommende og vil aktivt indgå i samarbejde med forældre, elever, kollegaer og ledelse.
Ansættelse: - Du ansættes i et barselsvikariat på fuldtid på Højvangskolen med start senest 1/10 2025, men meget gerne før. Vikariatet løber som minimum til sommer 2026.
- Du aflønnes efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: senest tirsdag d. 31. august 2025, men meget gerne før.
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt løbende men senest tirsdag d. 2 september 2025.
Kontakt:
For yderligere oplysninger kontakt pædagogisk leder for bhk.-5. årg. Line Rønberg-Andreasen på telefon 76294044 (20253330) -
lron@horsens.dk eller skoleleder Simon K. Pedersen på telefon 76294042 (40119670) -
skop@horsens.dk