Barselsvikar som kommunikations- og markedsføringsmedarbejder i Køge Kommunens ungdomsskole

deltid
Barselsvikar som kommunikations- og markedsføringsmedarbejder i Køge Kommunens ungdomsskole
  • Køge Kommune
  • Søndre Badevej 1, 4600 Køge

ENGAGERENDE UNGDOMSKULTUR – KLAR KOMMUNIKATION – GODE FÆLLESSKABER
Bliv en del af holdet bag Ungdomsskolen og hjælp os med at skabe fede oplevelser for unge i hele kommunen!

Ungdomsskolen arbejder for at tilbyde et bredt udvalg af fritidsaktiviteter og kulturtilbud, der udvikler og engagerer unge i alderen 13-18 år, for nogle aktiviteter helt op til 25 år. Vi samarbejder tæt med lokale foreninger, skoler og institutioner for at skabe et levende ungdomsmiljø, der giver plads til kreativitet, læring og fællesskab.

Vi er et stærkt lærings- og arbejdsfællesskab bestående af selvledende, fagligt stærke og risikovillige kolleger med fingeren på pulsen, hjertet i kulturen og hovedet optaget af at skabe en moderne og altid nærværende Ungdomsskole.

Din rolle og ansvar
Som kommunikations- og markedsføringsmedarbejder hos Ungdomsskolen får du en central rolle i at styrke kendskabet til vores tilbud og sikre, at de unge og deres forældre altid er opdaterede på aktiviteter og muligheder. Du vil bl.a. få ansvar for at:

• Udarbejde grafisk materiale og tekstindhold til kampagner og arrangementer
• Skabe og vedligeholde indhold på vores hjemmesider og sociale medier
• Producere opslag, annoncer og nyhedsbreve, der når bredt ud til vores målgrupper
• Håndtere pressemeddelelser og kommunikere med lokale medier
• Administrere annonceringsaftaler og producere trykt materiale
• Udvikle nye, relevante markedsførings- og kommunikationstiltag, der engagerer unge
• Formidle ungdomsskolens værdier og aktiviteter på en indbydende og inkluderende måde
• Ad hoc kommunikationsopgaver

Organisering og samarbejde
Ungdomsskolen er en stor del af kommunens samlede kultur- og fritidstilbud for børn og unge. Vi er en dedikeret institution, der arbejder tæt sammen for at skabe de bedste rammer for unge. Derfor forventer vi også, at du:

• Arbejder selvstændigt og overholder deadlines
• Har gode kommunikative evner og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper
• Er grundig, struktureret og har sans for detaljer og samtidig også sikre et ensartet udtryk på tværs af platforme og medier.
• Har erfaring med CMS-systemer, sociale medier, Adobe Creative Cloud og CANVA. Måske du også har kendskab til Feliks Ungdomsskolesystem og website, men det er ikke et must.
• Tidligere har arbejdet med ungdoms- og kulturarbejde
• Trives i et dynamisk miljø med højt tempo og varierende arbejdsopgaver -og er indstillet på at du indimellem skal arbejde ud for almindelig arbejdstid.
• Har almindeligt kørekort

Vi tilbyder
• Et uformelt og positivt arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling
• Et engageret team af kolleger, der brænder for unge og kultur
• Varierede arbejdsdage med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde
• En arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel for unge i Køge Kommune
• Sikre et ensartet udtryk af vores brand på tværs af platforme og medier

Ud over fritidsaktiviteter for de unge rummer vi også Billedskolen, ungekulturhuset TAPPEN, Skate Gule hal, spillestedet Tapperiet samt kulturhuset Teaterbygningen, alle spiller en central rolle i vores arbejde med at styrke unges kreativitet, selvudtryk og fællesskabsfølelse. læs gerne mere på www.køgeungdomsskole.dk, www.tappen.dk www.skategulehal.dk, www.tapperiet.nu samt www.Teaterbygningen.nu

For alle ansatte gælder, at uanset hvad man primært er ansat til, skal alle være indstillet på at udføre de opgaver, der er behov for.

Løn og ansættelsesforhold:

Aflønnes efter gældende overenskomst med tiltrædelse 1. august 2025.

Arbejdsstedet er
Tapperiet,
Sdr. Badevej 1,
4600 Køge.


Er du interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV – ansøgningsfrist er mandag den 23. juni 2025 kl. 10.00. Der vil være samtaler torsdag den 26. juni 2025.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm.leder Anette Friis på mail: anette.friis@koege.dk

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med mere end 5.000 dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind