Kærhuset søger personale med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund til specialafdelingen.
Kærhuset er et socialpsykiatrisk botilbud og er en del af Lemvig Døgncenter på lige fod med Labyrinten og Østerbo Nord. Tilbuddene er godkendt til at modtage borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med omfattende behov for støtte.
Medarbejdere på Kærhuset tilknyttes en fast afdeling men skal kunne arbejde på tværs af afdelingerne. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men dette kan tilrettelægges efter ønske. Der arbejdes i skiftende vagter dag og aften samt hver anden weekend. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. december 2025.
Handicap- og psykiatriområdet er kendetegnet ved høj faglighed og dedikation, hvor alle løfter i flok. Vi arbejder fleksibelt ud fra borgerens behov, og gør det nødvendige for at sikre de bedst mulige vilkår til borgerne. Det handler bl.a. om at støtte borgerne til at have øje for egne potentialer og drømme, så de herigennem kan få så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt.
Kærhuset er delt op i tre afdelinger; specialafdelingen, bostøtten og almenafdelingen. Denne stilling er på specialafdelingen.
Specialafdelingen er godkendt som både længerevarende og midlertidigt botilbud. Flere borgerne på specialafdelingen har udover deres psykiatriske problemstillinger også brug for støtte til fysiske udfordringer. Personalet på specialafdelingen yder derfor også støtte til personlig hygiejne og ADL opgaver.
Borgerne får støtte ud fra indsatsmål, hvilket både kan være vedligeholdelsesmål og udviklende mål.
Vi søger dig, der:
Vi sætter pris på, at du:
Vi tilbyder:
Henvendelser angående stillingen kan ske til afdelingsleder Ane Skov på tlf.: 51 14 14 63.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med baggrund i ansøgerens kvalifikationer efter principperne i ny løn.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest Mandag den 20.10.2025 kl. 08:00.
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 43 formentligt onsdag den 22.10.25
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
Flyt til Lemvig – Oplev natur, fællesskab & muligheder. Det hele værd | Det hele værd