Da en af vores medarbejdere skal på barsel, har vi mulighed for, at ansætte en dygtig pædagog til vores HFO 1 (SFO). Vi kan tilbyde 30 timer om ugen, med ansættelse den 1. januar 2026. Stillingen vil være tidsbegrænset til udgangen af 2026.
Når du bliver ansat som pædagog i vores HFO 1, skal du også indgå i et samarbejde med lærerne og være tilknyttet en årgang som klassepædagog i ca. 12 lektioner om ugen.
Vi er en skole med snart tre spor i hele indskolingen, og der er et godt samarbejde med lærerne.
Vi er en HFO 1, hvor børnene kan udvikle deres kompetencer i trygge og omsorgsfulde rammer. Samvær, leg, fantasi, og fysiske aktiviteter er vigtige redskaber i vores pædagogiske arbejde.
Vi ønsker en ny kollega, der vil bruge sin faglighed, og er indstillet på, at verden i morgen, ikke er som den var i går, - og gerne er i besiddelse af en god portion humor.
Vores forventninger til en ny kollega er blandt andet at du:- Har en høj faglighed
 - Er mødestabil og fleksibel
 - Har et personligt overskud, - er robust og initiativrig
 - Har lyst til at arbejde med alle former for kreative aktiviteter
 - Kan indgå i et teamsamarbejde med mange dygtige kolleger, men også, at du kan arbejde selvstændigt
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Det er fast procedure i Hillerød Kommune, at der indhentes børneattest, privat straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelsesforhold.
Du er velkommen til at kontakte HFO leder Peter Nielsen, telefon 21 46 40 08 / 
nipet@hillerod.dk for at høre nærmere.
Ansøgningsfrist den 13. november. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 47.
Da stillingen er en pædagogstilling, ønsker vi så vidt det er muligt, at ansætte en uddannet pædagog.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.