Gør din lederdrøm til virkelighed i TroldehavenHar du en lederspire i maven og lyst til at prøve kræfter med ledelse i en velfungerende daginstitution? Hos Troldehusene søger vi en barselsvikar for vores pædagogiske leder i Troldehaven. Her får du mulighed for at sætte retning, tage ansvar og udvikle både dig selv og institutionens praksis i en periode med ansættelse fra 1. januar 2026 til 1. februar 2027.
Din faglige baggrundVi ser dig som en engageret og passioneret pædagog, der føler lyst til at prøve ledelse af i trygge rammer. Måske overvejer du at søge orlov fra dit nuværende arbejde for at finde ud af, om det at være leder er noget for dig. Du er klar på at tage ansvar og håndtere mange forskellige opgaver, samtidig med at du bevarer fokus på det pædagogiske indhold og samarbejdet med både børn, forældre og medarbejdere.
Vi forventer, at du er synlig og tilgængelig i hverdagen, har godt humør og en positiv tilgang til at skabe resultater ved at se muligheder frem for begrænsninger. Du trives med at inddrage og anerkende personalets kompetencer, og du tager gerne initiativ til at udvikle den pædagogiske praksis. Desuden er du vant til at håndtere it-platforme, som vi bruger i institutionen.
Dit arbejdsområdeI stillingen vil du have ca. 12 timers ledelsestid om ugen, hvor du blandt andet varetager vikardækning, pædagogisk sparring, implementering af den pædagogiske læreplan, forældresamarbejde samt planlægning og udvikling af pædagogiske initiativer. Resten af tiden deltager du aktivt i det daglige arbejde på en af stuerne og bliver således en del af medarbejderteamet.
Som en del af et tæt ledelsesteam sammen med den anden pædagogiske leder og områdelederen, får du mulighed for at være med til at sætte retning for hele Troldehusene. Institutionen består af to afdelinger med i alt 134 børn, hvoraf Troldehaven har 60 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn.
Derfor skal du vælge osHos Troldehusene får du en arbejdsplads med engagerede kolleger og en personalegruppe, hvor både nyuddannede og erfarne medarbejdere arbejder sammen om at skabe høj faglighed og trivsel for børnene. Vi vægter samarbejde, både internt mellem personale og med forældre, højt og tror på, at gode relationer og tillid styrker udviklingen.
Troldehaven ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og vi har en skovhytte, som vi benytter til leg, aktiviteter og oplevelser. Troldehaven samarbejder tæt med lokalsamfundet og tilbyder en arbejdsplads, hvor du har stor frihed til at præge pædagogikken og den daglige struktur i din afdeling.
Rammer og betingelserStillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen, hvoraf cirka 12 timer er afsat til ledelse. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning i Troldehaven, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Lone Hauge på telefon 24 80 53 71. Vi ser frem til at byde dig velkommen og fortælle mere om jobbet og vores institution.
AnsøgningsfristDen 10. november 2025
AnsættelsesdatoDen 1. januar 2026
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.