Da vores kollega går på barsel, søger vi en ny fysioterapeut med interesse for, og gerne erfaring med børneområdet, pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt. Stillingen er på 32 timer med evt. mulighed for færre timer.Om PPRVi er en faggruppe på 4 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut. PPR består derudover af logopæder, psykologer, pædagogiske psykologiske konsulenter samt 2 PPR-teamledere.
Vi har kontorfaciliteter i Helsinge, men er ofte ude i institutioner, skoler og hjem for at vurdere samt yde rådgivning og vejledning. Vi lægger stor vægt på kollegial sparring, faglig udvikling samt et hyggeligt og humoristisk samarbejdsmiljø. Vi har ugentligt interne faggruppemøder.
Om stillingenI stillingen skal du varetage opgaver inden for både det almene område og specialområdet med børn i alderen 0-18 år.
Inden for almenområdet er vi distriktsopdelt, hvor du kommer i barnets daglige miljø i hjemmet, daginstitution og skole. Herudover vil du blive tilknyttet nogle af de specialtilbud vi har i kommunen, hvor skoletilbud er under udvikling. Det kan være børn med lettere CP, autisme, ADHD, Downs Syndrom o.a. En del af stillingen indebærer også at kunne arbejde med genoptræningsplaner (GOP’er). Det primære formål med vores indsatser er at klæde de voksne omkring børnene på til at kunne støtte op om børnenes udvikling og trivsel. Derfor er kerneopgaven rådgivning og vejledning, men dette indbefatter i flere tilfælde naturligvis også ”hands on”-aktiviteter af mere behandlende og instruerende karakter. Især arbejdet med sansemæssige udfordringer er en vigtig opgave – både på individ- og gruppeniveau. Under alle omstændigheder er der mulighed for at strikke stillingen sammen med skelen til dine kvalifikationer og interesser.
Det er et job, hvor du skal kunne arbejde selvstændigt og prioritere dine arbejdsopgaver. Vi vægter i øvrigt det tværfaglige samarbejde højt – især samarbejdet med vores kollegaer i andre faggrupper i PPR. Derudover vil en stor del af arbejdet indebære tæt samarbejde med pædagoger, lærere, forældre, sundhedsplejersker m.fl.
Om digVi søger en uddannet fysioterapeut, der meget gerne må have relevant erfaring.
Følgende vil være en fordel
- At du har erfaring med rådgivnings- og vejledningsopgaver.
- At du har behandlererfaring med børn
- At du har kendskab til CPOP.
- At du har erfaring med undersøgelser og er nysgerrig på de kliniske fund.
- At du har kendskab til spædbørn
- At du kan indgå i tværfaglige teams og samarbejde med barnets netværk.
- At du er interesseret i fortløbende opkvalificering.
Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fysioterapeut Anna von Spreckelsen på telefon 72 49 61 51 eller mail:
avspr@gribskov.dk.
Det er en fordel at have kørekort og mulighed for at benytte egen bil, da Gribskov er en geografisk stor kommune, og arbejdet indebærer transport rundt i kommunen.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen for stillingen onsdag den 12. november 2025 kl. 12:00
Ansættelsessamtalerne finder sted den 17. november 2025 i Helsinge.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.