Brænder du for at skabe brugervenlige digitale produkter – og vil du være en del af et fællesskab der leverer public service og skaber værdi for seere, lyttere og brugere i hele Danmark? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger lige nu en erfaren og dedikeret backend udvikler til DR Lyd.
DR Lyd i DR’s Digitale Produkter - en moderne produktorganisation I DR’s ”Digitale Produkter” er vi ansvarlige for udvikling af alle DR’s digitale løsninger. Der arbejdes med tværfaglige teams, hyppige releases og en iterativ tilgang til at skabe brugervenlige løsninger.
For DR Lyd specifikt har vi to teams, der begge arbejder på at forbedre DR Lyd som produkt. De to teams udvikler og driver DR Lyd mobil apps, website og understøttende systemer til publicering af indhold.
Det er et mål at drive et moderne setup med tidssvarende teknologi hvor det er muligt. Her står DR Lyd stærkt efter en længere periode med stort fokus på modernisering. Eksempelvis er DR Lyd et produkt, som står stærkt i forhold til at kunne eksperimentere med LLM og AI i dele af værdikæden.
Rollen som backender i DR Lyd En væsentlig del af arbejdet med DR Lyd muliggøres af vores backend integrationer og APIer frem mod frontenden af produktet.
Eksempler på typer af objekter der håndteres er: metadata på DR Lyd indhold, publiceringstider, notifikationer og fritekstsøgning.
Rollen som backender i DR Lyd er derfor enormt vigtig for teamet af tre årsager:
- Der er høj teknisk kompleksitet i løsningen som kræver et særligt bredt blik på mange applikationer og deres indbyrdes integrationer.
- API grænsefladen over mod frontenden skal muliggøre stor fleksibilitet for DR Lyd som brugervendt produkt og kræver derfor en stærk rådgivning til både produktstyring, designere og andre udviklere, især I forbindelse med nyudvikling.
- Produktlandskabets drift er helt central for at DR Lyd kan udkomme og derfor er en del af opgaverne at monitorere systemerne og vedligeholde driftsforstyrrelser.
Vi forventer at du som person… - Er orienteret mod team output mere end personligt output
- Kan gå dybt i en teknisk løsning og fortælle om den til udenforstående
- Har stor evne til samarbejde udenfor dit naturlige fagområde
- Har lyst til at bidrage med sociale tiltag på lige fod med resten af teamet
- Er nysgerrig på nye teknologier og sætter en ære i at forbedre dine kompetencer.
- Er engageret og brænder for at lave solide, skalerbare løsninger.
Vores forventninger til fagligheden - 3-5 års professionel erfaring med C#/.NET Core, Rest API’er og JSON.
- Tasks, tråde og samtidighed, som sidder på rygraden.
- Docker, Kubernetes, Git og CI/CD.
- Patterns som Repository, Service Layer, CRUD og Clean/Onion architecture.
- Unit tests og test-driven development.
- Elasticsearch, MongoDB eller noSQL-databaser er en fordel.
- Logging, metrics og overvågning.
- Struktureret og grundig tilgang til kode og samarbejde.
Konkret kan opgaverne være at vedligeholde, forbedre og videreudvikle vores GCP hostede cloud applikationer baseret på de seneste stabile c#/.Net Core versioner. Derudover at vedligeholde og videreudvikle vores MongoDB Atlas database-clusters samt vores søgeindekser og queries i Elasticsearch og MongoDB Atlas Search.
Vi tilbyder… En vigtig rolle i et centralt team, hvor der er god plads til at være sig selv. Vi tillader os en daglig dynamik, hvor der rum til sociale tiltag og masser af godt humør. På den sociale side er der masser af muligheder, blandt andet intern idrætsforening og et væld af sociale aktiviteter, man selv kan vælge til og fra.
Kontakt DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du er velkommen til at kontakte teamleder Kim Tumaini Jørgensen (kijr@dr.dk), hvis du vil vide mere om stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV og relevante eksamenspapirer senest fredag den 30. maj 2025.
Samtaler afholdes løbende.