Babyspa og vuggestuevelfærd

fuldtid
Babyspa og vuggestuevelfærd
  • Gentofte Kommune
  • Tranegårdsvej 33, 2900 Hellerup
Babyspa og Vuggestue-velfærd

Fuldstændig almindelig institution - søger uddannet pædagog på 35 timer om ugen i vores vuggestue.
Nu hvor du har klikket dig ind på vores jobopslag, vil du måske opdage, at det ikke er fyldt med klichéer og tomme floskler, men at det bimler og bamler af glæde og sammenhold.

For søger du hos os, så søger du fornyelse og en tydelig fællespædagogisk retning.

Hos os tror vi på, at trivsel skal mærkes i hele kroppen – både i form af god stemning og babymassage. Vi arbejder med velvære, tilknytning og grundmotorik, fordi alle mennesker lærer bedst, når de føler sig trygge og har tillid til deres omgivelser. Personalet er i gang med at blive uddannet babymassagevejledere, så hvis du kan se det fede i at kombinere pædagogik, nærvær og babyspa, så lover vi et varmt fællesskab og masser af kollegial sparring.

I respekt for medarbejdernes privatliv - forsøger vi at placere de fleste personalemøder i dagtimerne, så aftensmøder bliver så få som muligt. Der er afsat fast tid til forberedelse i hvert team, fordi god kvalitet og stærke pædagogiske idéer opstår i refleksionen med kollegaer – ikke på fem minutter på legepladsen.

Hvorfor er det fedt at arbejde på Højgården?

  • Du møder forståelse for, at privatliv og arbejdsliv skal hænge sammen.
  • Begrænset aftenarbejde.
  • Pædagogik og ledelse gør vi i fællesskab.
  • Én kan lidt – sammen kan vi alt.
  • Her er det tilladt at tegne uden for stregen.
  • Glade og positive børn, forældre og kollegaer.
  • Personale-forkælelse fra ledelsen – ja tak.
  • Solospillere – nej tak.

I en verden uden konflikter - ville der aldrig ske noget nyt.
Konflikter er ikke farlige – de er et tegn på, at man har holdninger og engagement. Et passende frustrationsniveau er velkomment, for det betyder, at man ikke er ligeglad med sin arbejdsplads.

Heldigvis har vi en arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø og uden hensynsbetændelse. Vi taler ordentligt, støtter hinanden og sætter en ære i at skabe et stærkt team. Vores APV er vanvittig flot og viser i den grad personalets trivsel på Højgården.

Vi opfylder naturligvis alle pædagogiske retningslinjer og lovkrav i dagtilbudsloven – og har du brug for at høre mere, så giv mig endelig et kald.

Stillingen kan blive din - hvis du drømmer om ny inspiration, og hvis du sammen med os har motivationen og gejsten til at udvikle rammen for en ny pædagogisk retning inden for vuggestuevelfærd.

Vi glæder os til at møde dig.
Marianne Callaby – leder i Højgården

Log ind