Til et barselsvikariat søger vi en medarbejder til vores indkøbsafdeling som pt består af 6 personer.
Det er en tidsbegrænset stilling som skal besættes hurtigst muligt, og senest 6. januar 2026.
Ansættelsen varer til 31. december 2026.
Som Reklamationskoordinator i avXperten’s indkøbsafdeling får du en central rolle i sikringen af korrekte leverancer og præsentationen af vores produkter online. Du bliver bindeleddet mellem vores lager, indkøb og leverandører, når der opstår fejl eller mangler i forsendelser. Samtidig får du ansvaret for, at vores produkter præsenteres korrekt på webshoppen gennem opdaterede og kvalitetsgodkendte produktbilleder.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
Håndtering af reklamationer på modtagne varer, herunder identificering af fejl og mangler i samarbejde med vores lager samt dialog og opfølgning med leverandører.
Indhentning, kvalitetssikring og upload af produktbilleder til webshoppen, herunder koordinering med leverandører og sikring af, at billedmaterialet lever op til virksomhedens standarder.
Diverse administrative og ad hoc-opgaver relateret til indkøb og drift.
Basale indkøbsopgaver, herunder ordreafgivelse samt afstemning og håndtering af indkøbsfakturaer.
Vi ser gerne, at du:
- Er analytisk, velstruktureret, selvstændig og initiativrig
- Har gode IT-kundskaber og er hurtig i din brug af en computer
- Er tryg i at kommunikere på engelsk
Vi tilbyder:
- Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og lækre omgivelser
- Et spændende job, i en virksomhed i vækst
- Mulighed for deltagelse i mindst 4 årlige sociale arrangementer
Om avXperten
avXperten er en gazellevindende familieejet virksomhed, grundlagt i 2006. Vi har tusindvis af varer indenfor elektronik-tilbehør. Varerne sendes fra vores automatlager hvor varerne plukkes med hjælp fra robotter.
Arbejdspladsens rammer er vores domicil i Grenaa, hvor du bliver en del af en virksomhed med ca. 40 medarbejdere.
Praktisk info:
- Antal timer: Fuld tid (37 timer)
- Ansøgningsfrist: 14. december 2025
- Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt. Skriv venligst " Barselsvikariat" i emnefeltet.
- Arbejdssted: Vores kontor i 8500 Grenaa
Søg stillingen:
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via e-mail job@avXperten.dk og senest d. 14. december 2025
Kun ansøgninger der sendes via e-mail tages i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Se mere om os her: