Vil du være med til at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børn og unge med særlige udfordringer? Brænder du for at understøtte fagprofessionelle og ledere, så børn og unge får mulighed for at leve det liv, de ønsker? Så er du måske vores nye psykolog.
Specialområde Børn og Unge (SBU) er en del af socialområdet i Region Midtjylland. Vi driver syv døgntilbud, to interne skoler og en børnehave fordelt over hele regionen. Vores målgrupper spænder bredt – fra børn og unge med svære traumer og tilknytningsforstyrrelser til børn og unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) eller multiple handicaps.
HVAD KAN VI TILBYDE DIG?
Som psykolog i SBU bliver du en del af et psykologteam på fire psykologer og en ph.d.-studerende. Du får en meningsfuld opgaveportefølje, hvor din faglighed gør en reel forskel:
Et stærkt psykologteam og et trygt fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads med varme relationer, humor og gensidig støtte, hvor psykologisk tryghed er en naturlig del af hverdagen.
En faglig kultur med læring og udvikling i centrum
Vi arbejder nysgerrigt og reflekterende, og du får mulighed for at fordybe dig i komplekse problemstillinger.
En grundig introduktion og mentorordning
Vi sikrer, at du får både overblik og tryghed i at anvende og formidle vores faglige tilgange.
Regelmæssig ekstern supervision
Du har kontinuerlig støtte, faglig forankring og mulighed for at styrke dit kliniske blik.
Fleksibilitet og tillid
Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og med frihed under ansvar som grundprincip.
Faglig opkvalificering
Har du lyst til at lære og formidle metoder og faglige tilgange, sørger vi for oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaven. Er du ikke allerede certificeret i neuroaffektiv analyse (NAU), vil denne uddannelse styrke din teoretiske og praktiske værktøjskasse.
Hvem er du?
Du er uddannet psykolog – gerne autoriseret – og har interesse for udviklingspsykologi og arbejdet med børn og unge i specialområdet. Du trives med selvstændighed og har evnen til at navigere i komplekse samarbejdsflader, hvor der er mange aktører.
Praktiske oplysninger
Din base bliver på kontoret i Hinnerup, men stillingen indebærer også en udekørende funktion grundet opgaver på vores tilbud, som er placeret i hele regionen. Derfor forventer vi, at du har kørekort og adgang til bil. Køretid medregnes som en del af arbejdstiden.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Send gerne en sms for at aftale et tidspunkt for samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.