Automation Engineer til udvikling indenfor mechatronics

fuldtid
Automation Engineer til udvikling indenfor mechatronics
  • Seasight Group
  • 6950 Ringkøbing

Er du praktisk anlagt? Elsker du at finde løsninger på tekniske udfordringer og kan eksekvere disse?


Her tilbyder vi et job, hvor du både arbejder ved skærmen og med hænderne, implementerer og optimerer mekaniske, hydrauliske og elektriske systemer og skaber konkrete løsninger. Du trives med at forstå, udfordre og forbedre komplekse teknologiske systemer, som vi implementerer i vores produkter.

Du bliver en del af vores automation-afdeling i Ringkøbing, hvor vi kombinerer mange års erfaring med innovative løsninger inden for industriel automation. 

 

Om jobbet

Som en del af vores serviceteam bliver du ansvarlig for at drive og gennemføre projekter inden for automation og mechatronics. Du får både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger, leverandører og kunder.

Dine opgaver vil spænde fra teknisk projektledelse og bestilling af komponenter til praktisk implementering af løsninger.

Vi sikrer vores maskiners oppetid igennem service og support til egne og eksterne teknikere.  Stillingen kan indebære 20 rejsedage om året.

 

Dine arbejdsopgaver

I rollen som Automation Engineer får du ansvaret for

  • at planlægge, koordinere og gennemføre projekter inden for mechatroniske systemer med egen produktion og samarbejdspartnere.
  • at arbejde hands-on med implementering og fejlfinding af tekniske systemer.
  • at sikrer, at projekterne lever op til maskinsikkerhed, standarder og kundespecifikationer.

Du bliver bindeleddet mellem projektledere, designere, ingeniører, teknikere og kunder og skal kommunikere tæt med alle parter for at sikre proces og funktionelle løsninger. Med din tekniske indsigt og strukturerede tilgang bliver du den, der sikrer fremdrift i projekterne, så de afleveres til tiden og med den rette kvalitet.

 

Dine kompetencer

 

  • Du har en teknisk baggrund, men det kan både være som maskinmester, elektriker, installatør, ingeniør eller lignende.
  • Du er et teknologisk legebarn og måske roder du selv med droner og mekanik i fritiden.
  • Du har solid teknisk forståelse – gerne med erfaring fra både mekanik og elektronik
  • Du har kendskab til PLC-programmering og industriel automation 
  • Du har et godt overblik og evne til at planlægge og overholde deadlines

 

Som person er du selvstændig og ansvarsbevidst med en naturlig evne til at tage ejerskab for dine opgaver. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret og formår at bevare overblikket, også når projekterne er komplekse. Med en stærk kommunikationsevne trives du i samarbejdet på tværs af faggrupper, hvor du bidrager til et konstruktivt og effektivt samarbejde. 

Du har en god omkostningsforståelse og evner at prioritere opgaverne, så ressourcerne anvendes optimalt. Endelig kan du drive og koordinere projekter hele vejen fra idéfase til implementering og sikre, at resultaterne lever op til både tekniske og forretningsmæssige krav.

 

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en teknisk afdeling, hvor hverdagene er varierede og fyldt med udfordringer, og hvor du får reel indflydelse på dine projekter og din arbejdsdag. Du får mulighed for at udvikle dine færdigheder inden industriel automation og mechatronics – altid med de nyeste teknologier og du tør udfordre branchens mest anerkendte værktøjer. 

Vores arbejdsmiljø er præget frihed under ansvar. Vi drives af teknisk nysgerrighed, innovation, kreativ problemløsning og af at forbedre eksisterende løsninger, så vi hele tiden følger med udviklingen. Du bliver en del af et uformelt, men stærkt fagligt team, hvor samarbejde, videndeling  og højt humør er en del af hverdagen, og hvor vi løfter i flok for at nå ambitiøse mål. 

 

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt via linket her [indsæt link]. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ser frem til at høre fra dig. 

Log ind