Automatiktekniker med flair for PLC og HMI søges – bliv en del af Brade Group i Karlslunde

fuldtid
Automatiktekniker med flair for PLC og HMI søges – bliv en del af Brade Group i Karlslunde
  • HiTalento ApS
  • Drejergangen 9, 2690 Karlslunde

Er du udannet automatiktekniker, industri-elektriker eller lignende, og har flair for PLC og HMI, så se at få sendt os en ansøgning og kom med i ”Brade-banden”.

Hvem er vi:

Vi er en mindre virksomhed med ca. 45 ansatte, specialiseret i udførelse af reparations- og vedligeholdelsesopgaver, hvor du vil indgå i vores tekniske afdeling med 17 kollegaer. Vi laver tekniske løsninger, udførelse af mindre styringstavler, PLC-styringer og udførsel af El-dokumentation. 

Hos os er der højt til loftet, og hierarki er en ukendt onkel. Som medarbejder har din mening nemlig samme vægt som dine kollegaers og chefens.

Vi passer godt på vores medarbejdere og bruger mange ressourcer på trivsel, uddannelser og på at skabe en arbejdsplads, vi alle gerne vil være en del af. Vi har også en velfungerende personaleforening som naturligvis er frivilligt, om du vil være medlem af. 

På hovedkontoret i Karlslunde afholder vi flere årlige arrangementer som f.eks. personaledag, hvor du bliver involveret i alle afdelingers dagligdag og fremtidsplaner: Derudover afholder vi sommerfest med partnere og naturligvis den årlige julefrokost.

Hvem er du: 

Udover relevant uddannelse tænker vi du bestrider følgende kompetencer:

  • Fejlfinding af maskiner, både hardware og software (Industri- og Medico-maskiner)
  • Online-monitorering og programmering af PLC-systemer på maskiner (eks. Siemens-udstyr) 
  • Installation og vedligeholdelse af automatiserede maskiner 
  • Forstå teknisk dokumentation, og måske du kan udarbejde el-dokumentation i PC Schematic   

Om dig som person er det vigtigt: 

  • At du taler lige så godt med direktøren som med operatøren, da der i jobbet medfører en del kundekontakt
  • At du er villig til at indgå i kundens tekniske team på lige fod med de andre teknikere
  • At du kan navigere i en hverdag, hvor du både arbejder på egen hånd, men også skal samarbejde med kollegaer
  • At du sætter en ære i et godt veludført arbejde og er på fornavn med fleksibilitet
  • At du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, så du sammen med dine kollegaer får løst opgaverne

Jobbet kræver, at du kan varetage til tider komplekse tekniske opgaver. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde på forskellige tekniske niveauer. 

Arbejdstiden varierer efter aftale, da både dag-, aften- og natarbejde forekommer afhængigt af vores kunders behov. Du får ansvar for komplekse tekniske og mekaniske opgaver gennem arbejdet med vores kunders produktionsudstyr inden for automation. 

Du får din egen servicebil udstyret med nødvendigt værktøj samt telefon og PC. 

Arbejdspladsen/ansættelsesstedet vil være Drejergangen 9C, 2690 Karlslunde.

Lønnen vil blive forhandlet på individuelt niveau, der modsvarer dine kvalifikationer. Vi tilbyder sundhedsforsikring, mulighed for frokostordning og ansættelse i henhold til overenskomsten med DI.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Jensen til en uforpligtende snak. Ham fanger du på telefon 22462087.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Log ind