Audiologopæd til børneteamet på Hørecenter Sjælland

fuldtid
Audiologopæd til børneteamet på Hørecenter Sjælland
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 12, 4600 Køge

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med høretab og deres familier?
Hørecenter Sjælland søger en engageret audiologopæd, der brænder for arbejdet med børn og deres sproglige udvikling.

Dit nye job

Som audiologopæd bliver du en vigtig del af vores børneteam. Vi arbejder med udredning, behandling og opfølgning af børn med høretab – og du vil møde børn og deres forældre tidligt i forløbet, følge deres udvikling og støtte familien hele vejen.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Undersøgelser, vurderinger og opfølgning af børn med høretab (herunder sprogvurderinger, vejledning af forældre og samarbejde med tværfaglige partnere).
  • Bidrage til forløb fra tidlig udredning til opfølgning.
  • Samarbejde med kolleger i teamet og eksterne samarbejdspartnere omkring barnets trivsel og udvikling.

Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores tilbud til børn og familier – og her vil du få mulighed for at bringe din faglighed i spil.

Mulighed for AVT

Hos os kan du også mulighed for at uddanne dig inden for Auditory Verbal Therapy (AVT) – en metode, der hjælper børn med høretab til at udvikle deres lytte- og talesprogskompetencer gennem tæt samarbejde med forældrene. Formålet er at give familierne redskaber og støtte i hverdagen, så barnet får de bedst mulige forudsætninger for sproglig og social udvikling.
Du behøver ikke at kende til AVT på forhånd – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet audiologopæd.
  • Har lyst til at arbejde med børn og familier.
  • Trives i et tværfagligt miljø, hvor vi deler viden og sparrer med hinanden.
  • Er motiveret for at udvikle dine kompetencer – fx inden for AVT.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for børn og forældre.
  • Et team med høj faglighed, tæt samarbejde og god kollegial sparring.
  • Mulighed for oplæring og efteruddannelse inden for AVT.
  • Gode rammer for både faglig og personlig udvikling.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. november
Arbejdssted: Hørecenter Sjælland Køge

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Pia Warming Fischer pr. mail pifi@regionsjaelland.dk eller på telefon 93566104.

Ansøgningsfrist: 22. september 2025

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind