Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for at hjælpe voksne borgere med talevanskeligheder af forskellig art?
Brænder du samtidig for at prøve kræfter med ledelse af kommunikationsområdet i bred forstand?
Så kan det være, at du er vores nye talekonsulent og måske vores kommende teamleder.
Vi søger to nye kollegaer, da vores talekonsulent på stemmeområdet går på pension, samtidig med at vi opgraderer talekonsulentfunktionen på hjerneskadeområdet og etablerer en teamlederfunktion
Stilling 1 – du bliver ansat i en delt rolle som både talekonsulent og teamleder (kommunikationsområdet)
Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvoraf teamlederfunktionen udgør 10 timer om ugen.
For teamlederfunktionen gælder det, at kombinationen af ledelsesopgaver og de dele af taleområdet, du skal varetage, vil blive tilpasset dine kvalifikationer og ønsker.
Stilling 2 – du bliver ansat som talekonsulent
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen. Vi forventer en snarlig etablering af en kommunikationsgruppe, som en af talekonsulenterne skal lede, og derfor vil der formentlig blive mulighed for at øge timetallet til 32-34 timer om ugen.
For begge stillinger gælder, at du bliver ansat i Team Lillebælt, som varetager kommunikationsområdet for borgere i både Fredericia og Middelfart kommuner. Teamet består af synskonsulenter, høre- og talekonsulenter samt en IKT-konsulent – i alt 10 medarbejdere.
Konsulenterne arbejder med sagsbehandling af ansøgninger om kommunikationshjælpemidler efter Servicelovens §§ 112 og 113 samt med undervisning og vejledning af borgere i henhold til lovgivningen om specialundervisning for voksne.
Team Lillebælt er en del af Hjælpemidler og Kommunikation i Fredericia. Afdelingen består af cirka 40 medarbejdere, som arbejder med sagsbehandling, bevilling og udbringning af alle typer hjælpemidler til borgere med funktionsnedsættelser.
Vi forventer, at duVil du vide mere
Kontakt områdeleder Renata Carlsen tlf. 3016 7234 eller talekonsulent Mette Kryger Lund tlf. 5084 6625.
Hvis de ikke kan træffes, kan du sende en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt,
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem Fredericia Kommune og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Begge stillinger er faste med tiltrædelse 1. september 2025.
Arbejdsstedet er Fredericia Sundhedshus.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 23. juni 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
17. juni 2025.