Er du klar til at hjælpe tilflyttere med at realisere deres drømme, og falder det dig naturligt at koble den personlige vejledning med Varde Kommunes overordnede strategiske retning? Så er du netop den person, vi håber har mod på at træde ind på det ultraspændende område, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Der er tale om en projektstilling på 10 måneder.
Vores bosætningskonsulenter er katalysator for alle de indsatser, der samlet set er med til at styrke og udvikle vores lokalsamfund og øge bosætningen i hele kommunen. Det er helt centralt for den positive udvikling af Varde Kommune, at flere borgere vælger at bosætte sig og blive boende i kommunen.
Din mulighed for at afprøve et attraktivt arbejdsområdeEn af vores nuværende bosætningskonsulenter er under sin barsel blevet tilbudt en anden stilling i Varde Kommune, og det skaber en åbning for dig. Vi håber, du ser det som en sjov udfordring på et lille års tid at kunne påvirke et område, der med god grund er utrolig meget fokus på.
Bosætningsindsatsen er mangfoldig og i løbet af en helt almindelig dag kan du hjælpe en tysk familie med at realisere sin drøm om et liv tæt på vores fantastiske vestjyske natur. Bagefter arbejder du måske på en analyse af de data, vi løbende indsamler om til- og fraflytning. Inden næste tanke når at tage form, er du allerede engageret i en oplevelsestur for unge konstabler på Oksbøl Kaserne, hvor vi gerne vil sørge for, at alle får en god oplevelse af livet i Varde.
Din rolle som bosætningskonsulentFælles for alle dine opgaver er, at de tager afsæt i Det gode liv mod vest, som er Varde Kommunes politik for bosætning og landdistrikter.
Du får mulighed for at byde ind, hvor du synes, du har mest at bidrage med, og her er et udpluk af de spændende opgaver, du kan se frem til:
Vi søger en udadvendt og serviceorienteret kollega, som trives i en varieret hverdag og i dialog med kollegaer, borgere og andre samarbejdspartnere. Her taler vi både jysk, engelsk og tysk, og hvis det er længe siden, du har talt tysk, sørger vi gerne for, at du får en genopfriskning.
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig. Du kan både have en bachelor, professionsbachelor, kandidat eller noget helt fjerde. Men vi lægger vægt på, at du:
Som person håber vi, at du bobler med kreative ideer og evner at føre dem ud i livet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en kommune eller andre politisk styrede organisationer.
Lidt mere om vores arbejdspladsDu bliver ansat i HR og Udvikling, hvor vi er godt 15 konsulenter, der tilsammen varetager opgaver inden for større udviklingsprojekter, direktørbetjening, landdistrikter, arbejdsmiljø og HR. I det daglige vil du primært arbejde sammen en mindre gruppe kollegaer, der har fokus på bosætning og udvikling af vores lokalsamfund.
Din arbejdsplads bliver på Varde Rådhus, hvor vi nyder godt af en lækker kantine og gode faciliteter i åbne kontormiljøer. Vi vægter fleksibilitet højt, og i det omfang det harmonerer med dine opgaver, kan du også indimellem arbejde hjemmefra. Vi sætter samtidig stor pris på vores arbejdsfællesskab og den fælles sparring, så vi har også brug for at være fysisk sammen i afdelingen. Du vil i en vis grad kunne opleve skiftende arbejdstider.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for HR og Udvikling, Maja Bertram på telefon 40 24 17 91.
Alt det praktiskeAnsøgningsfristen er den 15. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 24. juni 2025.
Vi håber, at du kan tiltræde den 18. august 2025, og projektstillingen har en varighed af 10 måneder.
Stillingen er i udgangspunktet på fuld tid, og ansættelse sker efter gældende overenskomst.