Assisterende plejecenterleder på Vibedal Plejecenter

fuldtid
Assisterende plejecenterleder på Vibedal Plejecenter
  • Vibedal
  • Vibedalvej 1, 7700 Thisted
Vi søger pr. 1. januar 2026 en assisterende plejecenterleder på fuld tid med reference til plejecenterlederen på Vibedal Plejecenter.
Sammen med plejeenterlederen skal du som assisterende leder med en empatisk og relationel ledelsesstil kunne sætte retningen, lede og inspirere vores dygtige medarbejdere på Vibedal Plejecenter.
Ledelsesopgaven for assisterende plejeenterleder handler om at varetage ledelse helt tæt på den enkelte medarbejdere, så deres trivsel og udvikling understøttes til gavn for beboerne.

Om Vibedal:
Vibedal Plejecenter består af 62 plejeboliger, som er fordelt på 3 somatiske teams og 1 specialafsnit for mennesker som har en demenssygdom. Vi har et aktivitets- og dagcentertilbud og modtagekøkken. Vi har særdeles gode fysiske rammer inde og ude for både beboere og personale.

Vi er en personalegruppe på 95 medarbejdere, der er optaget af høj faglighed samt et godt arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen.
Vores målsætning er, at Vibedal skal være et godt og trygt sted at bo, hvor beboerne føler sig hjemme, hvor pårørende og de frivillige har lyst til at komme og føler sig velkomne.

Om os:
I Thisted kommune er der 8 kommunale almene plejecentre. Vi er 8 plejecenterledere og 3 assisterende ledere. Der er 1 områdeleder for de almene kommunale plejecentre.
Vi er et engageret ledelsesteam, hvor der er mulighed for løbende kompetenceudvikling og ledelsessparring.

På Thisted Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens politikker
Politikker og strategien om frit ældreliv Frit Ældreliv - Thisted Kommunes værdighedspolitik 2023-2026.pdf
og ledelsesgrundlag Sammenhaengskraft.pdf

Vi leder efter en assisterende leder med:
  • En sundhedsfaglig uddannelse og som måske allerede har ledererfaring eller ønsker at tage det næste skridt ind i ledelse.
  • En interesse i at bedrive faglig ledelse.
  • En empatisk og tillidsbasseret ledelsesstil, der vægter nærvær, anerkendelse, psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads.
  • Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer.
  • Evne til at implementere strategier og politiske visioner og mål til handlinger og konkrete indsatser i driften i samarbejde med plejecenterlederen.
  • Som har interesse for elever og brænder for et godt studiemiljø.

Vi tilbyder:
  • En dygtig og kompetent medarbejdergruppe.
  • Et plejecenter med et allerede velfungerende studiemiljø, hvor elever trives og udvikler sig. Som assisterende leder får du mulighed for at bygge videre på dette fundament og være med til at styrke og fastholde et læringsmiljø, vi er stolte af at kunne tilbyde.
  • Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær ledelsespolitik.
  • En arbejdsplads der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel, psykologisk tryghed og arbejdsglæde vægtes højt.
  • Tæt samarbejde med kolleger, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Ansættelse:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse fra den 1. januar 2026.

Har du lyst til at høre mere:
Kontakt meget gerne plejecenterleder Charlotte Husum Jensen for yderligere information. Charlotte kan kontaktes på telefon 23 47 49 46 eller på mail chj@thisted.dk.

Ansøgningsfrist:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation senest den 5. november 2025.

Samtaler:
Vi afholder ansættelsessamtaler den 12. november 2025

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

 

Log ind