Assistent til Forsikringsteamet i Aarhus Ejendomme, Ejendomsdrift Nord

fuldtid
Assistent til Forsikringsteamet i Aarhus Ejendomme, Ejendomsdrift Nord
  • Aarhus Kommune
  • Bautavej 6, 8210 Aarhus V

Er du detaljeorienteret, lærenem og trives du med opgaver, hvor præcision og struktur er i centrum? Har du samtidig et godt humør og lyst til at arbejde i en afdeling med høj faglighed og stærkt sammenhold? Er du tålmodig og serviceminded?
Så er du måske vores nye kollega i Ejendomsdrift i Aarhus Ejendomme.

Om stillingen
Vi søger en kollega, der får ansvaret for sagsbehandling af forsikringssager og for at hjælpe kolleger i Ejendomsdrift med at få sagerne indberettet, udbedret og afregnet.

Du vil løbende have kontakt med administrative kolleger, Teknisk Service i driften, vores forsikringsselskab og andre samarbejdspartnere. Du får en vigtig rolle i at sikre, at vores sager er korrekte og komplette fra oprettelse, ligesom sagerne skal lukkes ned igen, når sagerne er færdige og afregnet.

Opgaverne kræver tålmodighed, struktur og fokus – men også evnen til at se det store billede og forstå, hvordan dit arbejde spiller sammen med resten af afdelingen.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af et administrativt team på 3 medarbejdere, der primært håndterer forsikringssager vedr. de kommunale bygninger. Teamet har også andre opgaver indenfor drift af kommunens bygninger og køretøjer. 

Vi har et stærkt sammenhold og en fælles ambition om at levere professionel og effektiv skadeshåndtering.

Dine primære opgaver bliver

  • Kvalitetssikre de sager, vi modtager
  • Sagsbehandle forsikringsskader
  • Hjælpe Teknisk Service med hvordan de håndterer bygningsskader
  • Koordinere med andre afdelinger, når en sag kræver det
  • Oplære bl.a. Teknisk Service i håndtering af forsikringssager
  • Håndtere og ajourføre data til brug for forsikringspolicen
  • Ad hoc opgaver

Du får en grundig oplæring og en mentor, der hjælper dig godt i gang, så du hurtigt bliver selvkørende.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse – fx som kontorassistent eller finansøkonom.
  • Har erfaring med administrativt arbejde og god IT-forståelse, hvilket er meget vigtig, fordi vi arbejder i mange forskellige fagsystemer
  • Arbejder systematisk og grundigt – og trives med gentagende opgaver, hvor præcision er meget vigtig
  • Er relationelt stærk, opgaverne lykkes bedst i godt samarbejde
  • Har blik for detaljer og kan holde hovedet koldt, når der er travlt
  • Kommunikerer klart, ordentligt og korrekt – både skriftligt og mundtligt
  • Er positiv, nysgerrig og bidrager til det gode samarbejde. Du skal være en teamplayer

Vi tilbyder
Et spændende og meningsfuldt job, hvor din indsats gør en forskel.

En hverdag med frihed under ansvar og mulighed for at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med dine kolleger.

  • Et godt kollegaskab med fokus på trivsel, sparring og vidensdeling
  • Grundig oplæring og støtte – vi hjælper hinanden, indtil du er helt tryg i opgaverne

Du bliver en del af Aarhus Ejendommes kontor på Bautavej 6, 8210 Aarhus V, hvor vi sidder sammen med mange af vores kolleger fra resten af Aarhus Ejendomme.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende HK-overenskomst og principperne i Ny Løn.
Der er tale om en 37 timers ansættelse.

Vil du være med?

Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning og CV senest den 15. februar 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler den 24. februar 2026.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at skrive til afdelingsleder Kristine Porse Klemetsrud, krpk@aarhus.dk eller medarbejder i forsikringsteamet, Annette Mikkelsen tlf. 21 79 26 80.

Tiltrædelse sker efter aftale, gerne hurtigst muligt.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.

Læs mere om Aarhus Ejendomme her

Vi glæder os til at høre fra dig!
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind