Er du grundig og detaljeorienteret - og kan du samtidig holde overblikket? Har du interesse for administration og økonomi? Så har du mulighed for at blive en del af vores økonomiteam i Kontor for Prøver, Eksamen og Test hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Om kontoret og teamet Du bliver ansat i Kontor for Prøver, Eksamen og Test, som har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet.
Du bliver en del af kontorets økonomiteam, som ud over dig består af en AC-medarbejder. Sammen skal I sikre en solid økonomistyring af eksamensbevillingen på ca. 78 mio. kr.
Du vil få ansvar for de administrative opgaver og størstedelen af den daglige drift i økonomiteamet. Derudover vil du også varetage opgaver som kontorets ”forkontor”, hvor du understøtter kontorets ledelse administrativt.
Vi har et tæt samarbejde i kontoret og en uformel omgangstone. Samtidig prioriterer vi et stærkt fagligt samarbejde med løbende sparring, hvor vi hjælper hinanden og engagerer os i at gøre en forskel for uddannelsessektoren..
Dine arbejdsopgaver Vi tilbyder et meningsfuldt job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, blandt andet gennem løbende 1-1 samtaler med din teamleder.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Behandling af fakturaer
- Behandling af rejseafregninger
- Controlling og korrekt bogføring
- Udbetaling af honorar til censorer og opgavekommissioner
- Administrative opgaver som kontorets ”forkontor”
Om dig Du har en relevant uddannelse fx en administrationsuddannelse fra en professionshøjskole eller opnået erfaring, der er sammenlignelig med en sådan uddannelse. Det vigtigste er, at du har talforståelse, interesse for økonomi og er grundig.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er detaljeorienteret, men samtidig formår at bevare overblikket og sikre fremdrift i opgaverne
- Kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt
- Har gode kommunikative evner og kan formidle kort og præcist – både skriftligt og mundtligt
- Har indgående kendskab til Microsoft Office-pakken, især Excel.
Løn og ansættelse Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit.
Du bliver ansat efter organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer m.fl.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi indkalder kandidater til samtale løbende.
Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47, 1560 København.
Lyder det som noget for dig? Send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) inden ansøgningsfristen den 10. april. Du søger stillingen via vores hjemmeside
uvm.dk/job. Der afholdes løbende samtaler, og der vil indgå en eller flere cases i ansættelsesforløbet, hvor vi vurderer, hvordan du løser en konkret opgave.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte teamleder Sofie Andersen på telefon 22 13 82 28.
Du kan læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside
www.uvm.dk og om STUK på
www.stukuvm.dk.