Er du klar til at spille en nøglerolle i at skabe inspirerende og bæredygtige plejehjem, sundhedsbyggerier og administrationsbygninger samt forestå renoverings- og vedligeholdelsesprojekter? Din faglighed bliver afgørende for at udvikle og vedligeholde byggerier, hvor ældreliv, sundhed, arbejdsmiljø og klimahensyn går op i en højere enhed.
Lidt om jobbet Du kommer til at arbejde med et bredt spænd af opgaver indenfor
- planlægning af byggerier, udarbejdelse af byggeprogrammer og løbende opfølgning i byggefasen i forbindelse med opførelse af plejehjem mv. – der er tale om både transformation af bygninger og nybyggerier, og dette sker i samarbejde med rådgivere, planlæggere og bygherrer, ofte almene boligselskaber
- renovering af plejehjem og sundhedsbyggerier
Du bliver en del af Afdeling for Bolig og Modernisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vores arbejdsdage er typisk meget varierede. De spænder fra samarbejde med bygherre omkring specifikke nybyggerier og bygningstransformationer til større renoveringsprojekter og håndtering af akut opståede problemer i forvaltningens bygninger. Samtidig er der mere tværgående opgaver til ideudvikling fx ift. fremtidens plejehjem og sundhedsbyggerier samt øget brug af bæredygtige byggematerialer og genbrug.
Jobbet indebærer et bredt tværfagligt samarbejde med forskellige parter, herunder administrative medarbejdere, arkitekter, håndværkere og kollegaer på plejehjem og i sundhedshuse. Dette betyder, at din arbejdsdag typisk vil være delt mellem kontoret, byggepladser, Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mange lokationer mv. Der er naturligvis også mulighed for at arbejde hjemmefra.
Vi søger dig, som - er uddannet arkitekt
- har erfaring med alle dele af en byggeproces fra planlægning til den endelige indretning
- er initiativrig og kan bringe nye idéer til bordet
- trives i et miljø med varierende opgaver og mange samarbejdspartnere
- har evnen til at håndtere komplekse udfordringer effektivt samtidig med, at kvaliteten i opgaveløsningen fastholdes på et højt niveau
Kendskab til plejehjemsbyggeri er en fordel, men ikke et krav.
Om os Afdeling for Bolig og Modernisering er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er p.t. 17 kollegaer, herunder arkitekter og andre med bygningsfaglig baggrund samt samfundsfagligt uddannede og administrative medarbejdere med varierende anciennitet og erfaring. Vi samarbejder på kryds og tværs både med hinanden og med vores mange samarbejdspartnere. Vi holder til i et flot storrumskontor på 9. sal ved Borups Allé, hvilket vi udnytter til løbende sparring og faglige drøftelser.
Vi kan tilbyde - en afslappet og uformel atmosfære
- et godt og tillidsfuldt kollegaskab
- gode faglige udviklingsmuligheder
- en af Københavns bedste udsigter
- en god frokostordning
- gode muligheder for at præge og planlægge dit arbejde
- en sund balance mellem arbejdsliv og fritid
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse januar 2026.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Christensen på 51 51 49 52.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 31. oktober 2025