Arkitekt søges til Teknik og Miljø

fuldtid
Arkitekt søges til Teknik og Miljø
  • Aarhus Kommune
  • 8220 Brabrand

Vær med til at sætte dit præg på bybilledet i Danmarks næststørste by. 

Aarhus Kommune har stor politisk bevågenhed på de fysiske rammer, der skaber rum til liv. 

Med afsæt i arkitekturpolitikken ’Politik for Bykvalitet og Arkitektur’ søger vi en ambitiøs arkitekt, der kan være med til at løfte de høje faglige ambitioner om smukkere byrum, begrønning og klimatilpasning i hele kommunen. Vi beskæftiger os med anlægs- og byomdannelsesprojekter med høj kompleksitet i alle skalatrin. Det kræver en by- og landskabsarkitektonisk faglighed og evne til at formgive i et helhedsorienteret og tværfagligt landskab. 

BYDESIGN er en projektafdeling under Byrum i Teknik og Miljø, der sammen med Byggemodning udgør 16 medarbejdere som primært arbejder med udviklingen af by- og boligområder samt design af pladser, stræder og byrumsinventar i Aarhus Kommune. 

Du vil indgå i dette projektteam sammen med tre dedikerede kollegaer, to arkitekter og en bygningskonstruktør, der alle vægter samarbejde og faglig sparring. Vi er med til at udforme byens rum og integrere væsentlige faglige og samfundsmæssige dagsordener såvel i den tætte by som i oplandet i tæt samarbejde med Stadsarkitekten. Designløsningerne er vigtige uanset om det drejer sig om større eller mindre projekter.

Vi søger en erfaren arkitekt/landskabsarkitekt, der med solide kompetencer inden for byrumsdesign kan følge projekterne til dørs som sagsarkitekt. Du har en god rumlig forståelse og forstår at formgive og formidle projekterne analogt som digitalt. Det er afgørende, at du er fagligt engageret, har erfaring på området og kan dokumentere, at du har arbejdet med byrumsarkitektur på flere niveauer. 

Det er en forudsætning, at du har en høj grad af evne og lyst til at samarbejde på tværs i en politisk ledet organisation.  

 Vi ser frem mod nogle større konkrete projekter som: 

  • Realisering af omdannelse af by- og gaderum i forbindelse med Den Grønne Mobilitetsplan 
  • Realisering og opgradering af byrum i vores bydele og oplandsbyer i forhold til vores plan for strategiske byrum 

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med tværfaglige og selvstændige arbejdsopgaver med en bred berørings- og samarbejdsflade, hvor du samtidig får stor indflydelse på både proces og projekter. Opgaverne spænder bredt i kompleksitet og indflydelse på løsningerne.  

Vi lægger stor vægt på uddelegering af ansvar og kompetence. Der er et højt fagligt niveau med plads til udvikling og frihed til at tænke nyt - både i forhold til opgaveløsning og organisering. Vores fornemste opgave er at dyrke den enkelte medarbejders største ressourcer og dette opnår vi med fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi vægter balancen mellem arbejde og fritid meget højt og har en åben uformel omgangstone med højt til loftet. Sammen sørger vi for, at der er masser af arbejdsglæde i hverdagen. 

Vi holder til i det moderne kontorhus Blixens i Gellerup, hvor mange af de interne samarbejdspartnere som fx Mobilitet, Vejanlæg og Vejdrift er samlet. Desuden byder huset på attraktive mødelokaler, fitness, massage, café og kantine. 

Vil du med på holdet? 

Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 5. juni 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte arkitekt Benny Ernlund Jørgensen på mobil 41 85 97 21 eller bygningskonstruktør Rasmus Mosegaard på mobil 41 85 97 23, alternativt afdelingsleder Ole Bondrop på mail olbo@aarhus.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind