ARC søger renovationsmedarbejdere til erhvervslignende affaldsindsamling

fuldtid
ARC søger renovationsmedarbejdere til erhvervslignende affaldsindsamling
  • ARC
  • Vindmøllevej 6, 2300 København
Har du erfaring med affaldsindsamling og kan yde service ud over det sædvanlige?

Vi søger renovationsmedarbejdere på 37 timer pr. uge, som har lyst til at være med på holdet, som indsamler affaldet i hovedstadsområdet. Du skal være med til at servicere gældende affaldsordninger.

Jobbet
Du bliver en del af afdelingen på Parkstien i Valby og skal bidrage til, at vi sikre en stabil drift overfor vores kunde Københavns Ejendomme i samarbejde med den tilknyttede driftskoordinator og driftsleder.

Du kommer til at indgå en medarbejdergruppe, som indsamler affald på institutioner, skoler, plejehjem og andre ejendomme som tilhører Københavns Ejendomme. Det forventes også, at du deltager i tilhørende opgaver som vedligehold og rengøring af biler. Arbejdstiden vil være inden for tidsrummet fra kl. 04.00 til 20.00.

Hvem er du?
Allervigtigst – du er udadvendt og kan bevare dit gode humør, overblik og bidrager til et positivt samarbejde selv i travle situationer. Der lægges vægt på lysten til at samarbejde med gode kollegaer.

Du ønsker at yde en god service, er selvstændig, fleksibel, stabil, kan håndtere teknologi og kan lide at arbejde ude, uanset vejrforhold. Du bliver ARCs ansigt udadtil i forhold til kontakten med borgere og kunder, og forventes derfor at optræde høfligt og professionelt.

Det er en forudsætning, at du har stort kørekort til C, gyldigt chaufføruddannelsesbevis og gyldigt førerkort. Du kan tale, skrive og læse dansk. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med erhvervsmæssig affaldsindsamling. Følgende kvalifikationer vil ligeledes være en fordel; erfaring med at køre komprimatorbil, vip containere, ophalere og krancertifikat.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar. En arbejdsplads der vægter arbejdsmiljøet højt med fokus på medarbejderne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på KL’s område (overenskomst for specialarbejdere nr. 5.40.01) og lokalaftaler. Vi har iht. overenskomsten 16,25% arbejdsgiverbetalt pensionsordning og en god løn.

Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stillingen ved at trykke på ”søg stillingen” i opslaget på vores hjemmeside. Vi modtager kun ansøgninger via linket i annoncen på grund af persondatareglerne.

Log ind