ARC søger Produktionssupporter – med blik for både mennesker og systemer

fuldtid
ARC søger Produktionssupporter – med blik for både mennesker og systemer
  • ARC
  • Vindmøllevej 6, 2300 København
Vil du være med til at sikre en velfungerende affaldsmodtagelse og god service på Amager Bakke?

Vi søger en ny kollega til afdelingen Modtagelse & Support, hvor du bliver en del af et engageret team med ansvar for indvejning og affaldsmodtagelse. Opgaverne er både praktiske og administrative, og din indsats er vigtig for den samlede drift af energianlægget.

Du bliver den ene af et team på fire supportere, og sammen har I ansvar for to centrale opgaver: Indvejning og modtagelse af affald.

Eksempler på arbejdsopgaver i rollen som produktionssupporter:

Service og samarbejde

  • Rådgive og yde god service til chauffører ved indvejning pr. telefon
  • Koordinere modtagelse og aflæsning af specialaffald
  • Føre tilsyn med indvejning af forbrugsstoffer til energianlægget (fx kemikalier og tilsætningsstoffer)
  • Indgå i tværfaglige samarbejder og opgaver med andre afdelinger på Amager Bakke
IT og administrative opgaver

  • Håndtere opgaver i vores vejesystem (ScanX.net), herunder:
  • Oprette biler, containere og vejninger
  • Trække statistikker og rapporter
  • Holde styr på software og hardware til vægtene og kontakte relevante personer, hvis systemet driller
  • Sørge for, at data registreres korrekt og systemerne fungerer stabilt
Drift og sikkerhed

  • Være til stede og gribe ind for at sikre, at aflæsning af affald foregår trygt, sikkert og korrekt
  • Sørge for, at der er ryddeligt og sikkert i aflæssehallen – herunder oprydning ved hjælp af gummiged/gravemaskine (Vi skal nok lære dig at køre maskinen, hvis du ikke har prøvet det før)
Vi sørger for grundig oplæring i både systemer og rutiner, så du behøver ikke kende det hele på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en imødekommende og servicemindet tilgang og trives med både menneskekontakt og systemopgaver. Måske har du erfaring fra kundeservice, byggemarked, butik eller administration – eller måske noget helt andet. Du har interesse for – og gerne erfaring med – både praktiske og administrative opgaver. Det er en fordel, hvis du har kendskab til almindelige it-programmer som Excel, Word, Outlook mm. og have forståelse for vigtigheden af, at data er korrekte.

Du har almindeligt kørekort, og du kan begå dig på dansk i både tale og skrift. Derudover har du grundlæggende kendskab til engelsk og skandinaviske sprog.

Hvem er du?
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære nyt og blive en del af et velfungerende og socialt team.

En anden vigtig del af jobbet er at kunne bevare roen og overblikket, også når der er travlt – og samtidig møde både kolleger og chauffører med godt humør.

Du motiveres af at få tingene til at fungere i praksis, og du tager gerne ansvar for, at både mennesker og systemer har det, de skal bruge for at arbejdet kan glide.

Som person er du struktureret og ansvarsbevidst, og du arbejder selvstændigt - men du er også typen, der gerne samarbejder og spørger ind, når noget ikke giver mening. Du er fleksibel og god til at finde løsninger, hvis noget ikke fungerer, som det skal.

Vi tilbyder
Et selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver efter grundig oplæring. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor du som udgangspunkt kommer til at gå fast sammen med en makker.

Arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit om ugen. Aflæssehallen er bemandet mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 6-18 hele året rundt og pt. arbejdes i 12 timers vagter efter vagtplan, hvilket giver flere fridage på hverdage i hver uge

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende aftaler på ARC. Tiltrædelse så hurtig som muligt

Interesseret?
Send os en ansøgning ved at bruge linket til vores HR-system i opslaget. Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte driftsleder Jens Gottlieb på telefon 24760589.


Log ind