ARC søger ferieafløsere til affaldsindsamling

fuldtid
ARC søger ferieafløsere til affaldsindsamling
  • ARC
  • Vindmøllevej 6, 2300 København
Er du frisk på et ferieafløserjob og har du erfaring med affaldsindsamling og kan yde service ud over det sædvanlige?

Vær med på holdet som skal sikre indsamling af affaldet fra vores afdelinger på Parkstien og i Tårnby Dragør i sommerperioden. Vi søger renovationsmedarbejdere på 37 timer pr. uge, som har lyst til at servicere gældende affaldsordninger.

Jobbet
Du bliver en del af et af vores teams på enten Parkstien i Valby eller Ved Lergravene i Tårnby, som skal sikre en stabil drift overfor vores kunder i samarbejde med driftslederne.

Du vil kunne komme rundt i hele driften og beskæftige dig med alle affaldsordninger. Det forventes også, at du deltager i tilhørende opgaver som vedligehold og rengøring af biler.

Hvem er du?
Det er en forudsætning, at du har stort kørekort til C og gyldigt chaufføruddannelsesbevis. Du kan tale, skrive og læse dansk. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med affaldsindsamling. Følgende kvalifikationer vil ligeledes være en fordel: erfaring med at køre komprimatorbil, førerkort og krancertifikat.

Allervigtigst – du er udadvendt og kan bevare dit gode humør og bidrager til et positivt samarbejde selv i travle situationer. Der lægges vægt på lysten til at samarbejde med gode kollegaer.

Du yder naturligvis en god service, er selvstændig, robust, stabil og synes om at arbejde ude, uanset vejrforhold. Du bliver ARCs ansigt udadtil i forhold til kontakten med borgerne og du optræder høfligt og professionelt.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar. En arbejdsplads der vægter arbejdsmiljøet højt med fokus på medarbejderne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på KL’s område (overenskomst for specialarbejdere nr. 5.40.01) og lokalaftaler.

Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stillingen ved at trykke på ”søg stillingen” i opslaget på vores hjemmeside. Vi modtager kun ansøgninger via linket i annoncen på grund af persondatareglerne.


Log ind