ARC søger Afsætningskonsulent der brænder for den grønne omstilling

fuldtid
ARC søger Afsætningskonsulent der brænder for den grønne omstilling
  • ARC
  • Vindmøllevej 6, 2300 København
Vil du være med til at drive affaldsressourcer i en grøn og cirkulær retning som en del af ARC’s Genbrugsservice?
Affaldsområdet gennemgår store forandringer med nye lovgivningskrav, politiske rammer og øget fokus på genanvendelse. Som afsætningskonsulent bliver du en central del af denne transformation, hvor du sikrer kvaliteten i afsætningsprocesserne, bidrager til initiativer som RAS30 og aktivt medvirker til, at miljøets og ARC’s interesser varetages.

Har du erfaring med afsætning, kvalitetsstyring, kontraktopfølgning og udbud – samt viden om affaldsbranchen og genanvendelse? Så kunne du være den nye kollega, vi søger.

Jobbet
Genbrugsservice er et af ARC’s tre forretningsområder – de to andre er Indsamling og Energi. Vi driver 10 genbrugspladser og 10 nærgenbrugsstationer i fem kommuner i Hovedstadsområdet og servicerer årligt næsten 1 million borgere. Vores enhed består af 14 engagerede medarbejdere i administrationen og omkring 120 genbrugsvejledere, som hver dag sørger for, at genbrugspladserne fungerer optimalt.

Som afsætningskonsulent bliver du en del af et team på tre personer, der arbejder med udbud, affaldsbehandling og RAS30-indsatser. Du skal være nysgerrig på den løbende transformation i affaldsområdet og forstå, hvordan ændringer i lovgivning og politiske rammer påvirker både ARC’s drift og miljøets interesser, og aktivt sikre, at disse varetages bedst muligt.

Du vil sammen med kollegaer få ansvar for at:
• Servicere vores ejerkommuner med dokumentation for genanvendelsen
• Sikre kvalitet og optimere afsætningsprocesser, herunder følge afsætningskæden fra start til slut
• Udarbejde kravspecifikationer ifm. udbud af genanvendelse af affald
• Udarbejde rapporter vedrørende afsætning og genanvendelse til forskellige målgrupper som genbrugsvejledere, ledelsen og ARC’s ejerkommuner
• Udarbejde kommunikationsmateriale om genanvendelse og initiativer på genbrugspladserne
• Deltage i arbejdsgrupper i regi af affaldsbranchens aktører og relevante samarbejdspartnere
• Bidrage til udvikling af Genbrugsservice generelt

Din profil
Vi forestiller os, at du har en naturfaglig akademisk uddannelse, gerne med nogle års erhvervserfaring. Du har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver, tør stille de kritiske spørgsmål og er selv aktivt med til at finde svarene. Du kan arbejde selvstændigt, og erfaring med projektarbejde samt offentlig forvaltning vil være en fordel.
ARC lægger stor vægt på et godt samarbejde med sine 5 ejerkommuner. Du skal være god til at netværke og skabe kontakter, så du kan bidrage til den fortsatte udvikling af samarbejdet.

ARC tilbyder
En 3-årig fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse i et professionelt arbejdsmiljø, hvor du som nøgleperson får en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil opleve afvekslende opgaver på et område med stort politisk fokus. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, hjælpsomhed og gode kolleger.
Dit udgangspunkt bliver Amager Bakke, hvor der er gode parkeringsmuligheder, kantine og adgang til træningsfaciliteter. Du får desuden mulighed for efteruddannelse og kan deltage i flere af vores personaleforeninger.

Løn og vilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning via linket i annoncen – vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir grundet persondatareglerne.

Interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Genbrugschef Kasper Dibbern Petersen på telefon 2443 6352.


Log ind