Arbejdsmiljøleder til A. Enggaard A/S syd og øst

fuldtid
Arbejdsmiljøleder til A. Enggaard A/S syd og øst
  • erwin andersen a/s
  • Rugårdsvej 7, 5000 Odense C
Odense eller København


Vil du være med til at styrke, udvikle og opfylde A. Enggaards strategiske ambition på arbejdsmiljøområdet, herunder fortsat at skabe fokus på det gode og sikre arbejdsmiljø – og har du evnen til at gennemføre det? Så er du måske den nye arbejdsmiljøleder, der skal dække virksomhedens regioner i Syd- og Østdanmark.

Jobbet:
A. Enggaard A/S er inde i en rigtig god udvikling med regionskontor i landets 4 største byer, og derfor er der behov for styrkelse på arbejdsmiljøområdet.

Som arbejdsmiljøleder skal du være med til at sikre det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ved A. Enggaard A/S i region Syd og Øst. Du får sparring af virksomhedens arbejdsmiljøansvarlige, og du skal føre en god konstruktiv og løsningsorienteret dialog med de forskellige byggepladser.

Til dels vil du selv være med til at skabe rammerne for jobbet. Der vil være mulighed for alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i en dynamisk entreprenørvirksomhed.

Vi lægger vægt på, at du kommer med en fyldt ”værktøjskasse” fra en lignende stilling, og at du kan omsætte idéer til handling. Du har nemt ved at omgås personer, er ligetil og trives i en travl og spændende hverdag, med flittige besøg på byggepladser.

Udgangspunkt for stillingen kan enten være i afdelingen i Odense eller København.

Dine primære arbejdsområder:

  • Overordnet at sikre det gode arbejdsmiljø ved A. Enggaard A/S i begge regioner.
  • Sikre overholdelse af relevante love og branchekrav.
  • Sikre, at der sættes ekstra fokus på arbejdsmiljø i alle led – timelønnede, funktionærer, UE’er og ledelse.
  • Byggepladsbesøg – synlighed er vigtigt.
  • Uddrag af specifikke arbejdsopgaver:
    • Ajourføring af arbejdsmiljødokumenter
    • Deltagelse i AMO-møder
    • Arrangere kursusdage
    • Dialog med Arbejdstilsynet
    • Håndtering af arbejdsulykker, nær-ved-ulykker og læring af dem
    • Bistå ved udarbejdelse af APV, risikovurderinger, PSS m.v.
    • Sparringspartner for organisationen ved arbejdsmiljøspørgsmål
    • Internt tilsyn på vores byggepladser
    • Evt. nyhedsbrev


Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

  • En uddannelse som f.eks. ingeniør, konstruktør eller lignende
  • Min. 3-5 års erfaring fra lignende stilling
  • Selvstændigt arbejdende og opsøgende
  • Evnen til at udfordre status quo og være ambitiøs og proaktiv
  • Positiv og udadvendt
  • God til at kommunikere
  • Dansk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Du tilbydes:
Et spændende og selvstændigt job med afvekslende opgaver samt en høj grad af frihed under ansvar i en dynamisk og velfungerende organisation af dedikerede medarbejdere. Du får mulighed for at sætte dit eget aftryk i en hverdag med mange bolde i luften.

Du bliver en del af en solid og velkonsolideret privatejet virksomhed, hvor der lægges vægt på ordentlighed, omhyggelighed og ærlighed i tilgangen til bygherrer, samarbejdspartnere og kolleger.

Hos A. Enggaard er der en flad ledelsesstruktur med direkte kommunikationsveje. Viden deles på tværs af fagområder og afdelinger, og man samarbejder for at skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger. Så du får mulighed for personlig og faglig udvikling samt gode sociale relationer på tværs af organisationen.

Stillingen er på fuld tid og tidsubegrænset.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Virksomheden:
erwin andersen a/s søger for A. Enggaard A/S, som er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed. Virksomheden løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet. A. Enggaard omsætter for 2,7 milliarder kroner årligt og beskæftiger ca. 500 medarbejdere. Virksomheden har hovedkontor i Svenstrup ved Aalborg samt afdelinger i Aarhus, Odense og København.

A. Enggaard har gennem de seneste 10-15 år udbygget sin historisk stærke entreprenør- og projektudviklingsforretning, så virksomheden i dag også er blandt landets førende bygherre- og byudviklingsvirksomheder.

Ansøg
Er du den rette profil, bedes du uploade din ansøgning og dit CV mærket stillingsnummer ”02.09.49” her på siden.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Log ind