Vil du være med til at sikre et sundt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejdere og ledere på Sjællands Universitetshospital (SUH)?
SUH står midt i en spændende udvikling med det nye universitetshospital i Køge og en kommende fusion med Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Vi arbejder ud fra visionen ”et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhed” – og et godt arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for det.
Om os
Du bliver en del af HR-afdelingen i Staben, som består af 17 engagerede medarbejdere og en HR-chef. HR understøtter hospitalet inden for personaleressourcer, ledelsesrådgivning, strategiske projekter, trivsel og arbejdsmiljø.
I arbejdsmiljøteamet bliver du én af tre kollegaer, der arbejder tæt sammen om at styrke både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på tværs af SUH. Her får du fagligt stærke kollegaer, højt til loftet og et godt grin i hverdagen.
Dine opgaver
Som arbejdsmiljøkonsulent bliver du en central rådgiver og sparringspartner for ledere og arbejdsmiljøorganisationen. Du vil arbejde med:
Hvem er du?
Vi søger en engageret og fagligt stærk arbejdsmiljøkonsulent, der kan kombinere overblik med empati og forståelse for klinisk praksis. Du:
Praktisk
Stillingen er på 37 timer pr. uge med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet kan være Køge eller Nykøbing F., med behov for tilstedeværelse på alle SUH’s matrikler. Der er flextid, mulighed for hjemmearbejde og lån af tjenestebil.
Samtaler: 19. november og evt. 25. november 2025
Vil du høre mere, så kontakt HR-chef Kitta Talarek-Andersen - se kontaktoplysninger nedenfor.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her