Arbejdsmiljøkonsulent til Senior i Vejle Kommune

fuldtid
Arbejdsmiljøkonsulent til Senior i Vejle Kommune
  • Vejle Kommune
  • Skolegade 1, 7100 Vejle

Trives du i en konsulentfunktion? Er du stærk i arbejdsmiljø, og brænder du for at skabe en sikker og sund arbejdsplads? Så er det måske dig, vi står og mangler.

Vi søger en engageret medarbejder, der som os mener, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for en velfungerende organisation.

I tæt samspil med den centrale arbejdsmiljøkonsulent, øvrige konsulenter, ledere og medarbejdere vil du få en central rolle i at skabe og videreudvikle et sundt og inspirerende arbejdsmiljø for medarbejderne i senior.

I Vejle Kommunes seniorområde arbejder vi målrettet på at skabe en værdifuld hverdag for både de borgere, vi kommer hos, og for alle medarbejderne. Det gør vi ved at samarbejde, tænke nyt og prioritere den nære ledelse. Seniorområdet består af 18 plejecentre, 15 hjemmeplejedistrikter og den sundhedsfaglige kvalitetsenhed.
 Om jobbet
Som arbejdsmiljøkonsulent er du det organisatoriske samlingspunkt for arbejdsmiljøarbejdet i Senior. Det betyder, at du både har en strategisk koordinerende rolle for Senior som helhed, men at du samtidig understøtter arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljørepræsentanter lokalt. Det er derfor vigtigt, at du forstår samspillet mellem et trygt og sikkert arbejdsmiljø og den faglige hverdag, som vores medarbejdere arbejder i.
 Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være
  • Rådgivning og vejledning af lokale arbejdsmiljøgrupper
  • Deltagelse ved implementering af nye arbejdsmiljøforanstaltninger/indsatser
  • Opdatering og udarbejdelse af arbejdsmiljøretningslinjer, vejledninger og sikkerhedsprocedure
  • Understøttelse i forbindelse med besøg fra Arbejdstilsynet
  • Faciliterer netværksmøder for AMR
  • Onboarding af nyansatte medarbejdere i arbejdsmiljø
     
Vores forventninger til dig er, at du har flere af nedenstående kompetencer
  • Har indgående kendskab til arbejdsmiljøarbejde i en offentlig politisk styret organisation
  • Indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningen
  • Kendskab til arbejdet med APV og kan arbejde med arbejdsmiljø på et strategisk og analytisk niveau
  • Har relevant og gerne en sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikative færdigheder
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan håndtere pressede situationer med ro og overblik
  • Har interesse for at undervise og facilitere grupper og processer
 Vi tilbyder dig
En udfordrende stilling i en spændende organisation i konstant udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med engagerede og dedikerede kollegaer.

Stillingen er forankret i vores sundhedsfaglige kvalitetsenhed, som består af seniorområdets konsulenter og fagspecialister.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til indgået overenskomster med forhandlingsberettigede organisationer og lokal løn.
Det drejer sig om en fast fuldstidstilling med ansættelse 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 28. februar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler 11. marts 2025.
Evt. 2. runde-samtaler vil blive holdt 18. marts 2025.
 Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakt seniorchef Marianne Hansen på 20 37 64 85 eller på hmari@vejle.dk
 Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=83ebbe3f)

Log ind