Arbejdsmiljøkonsulent til HR afdelingen, Esbjerg Sygehus

fuldtid
Arbejdsmiljøkonsulent til HR afdelingen, Esbjerg Sygehus
  • Sydvestjysk Sygehus
  • Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Arbejdsmiljøkonsulent med organisatorisk tæft Som en del af sundhedsreformen, hvor somatikken og psykiatrien skal fusioneres, ansætter vi i HR-afdelingen en arbejdsmiljøkonsulent mere i vores arbejdsmiljøteam.

Har du lyst til at være medspiller på et sygehus med ca. 3500 dedikerede ansatte med mange forskellige faggrupper, og hvor det gode arbejdsmiljø går hånd i hånd med patienten i centrum?

Og har du organisatorisk tæft, er en stærk proceskonsulent, der brænder for psykisk arbejdsmiljø og for at understøtte og udvikle arbejdsmiljøindsatsen på Esbjerg og Grindsted Sygehus, så læs med her.



Esbjerg og Grindsted Sygehus er en stor og livsvigtig arbejdsplads i Esbjerg og Region Syddanmark. Fra den 1. januar 2026 danner vi par med psykiatrien for at realisere den netop vedtaget sundhedsreform. Vi søger en ny kollega til vores HR-afdeling, hvor vi er 15 ansatte, som understøtter sygehusets strategi, og varetager opgaver inden for personalejura og forhandling, ansættelsesformaliteter, rekruttering og strategiske HR-og arbejdsmiljøindsatser. Sygehuset er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001 standarden, og derfor er sygehusets ambitionsniveau højt!



Dine arbejdsopgaver:

I HR-arbejdsmiljø har vi altid fokus på at være en attraktiv samarbejdspartner for arbejdsmiljøorganisationen, som vi understøtter gennem brede strategiske indsatser og i et operationelt spor. Det er derfor vigtigt, at du har øje for den praksisnære virkelighed og trives i det relationelle (sam)arbejde som ekspert, vejleder og sparringsparter. Og at du også evner at medvirke i opgaver, hvor vi tegner stregerne til organisatoriske indsatser og sikre gennemførelse og implementering. Dertil skal du være en stærk skriftlig og mundtlig formidler i både større og mindre fora.

Som vores nye arbejdsmiljøkonsulent vil du få en bred opgaveportefølje primært inden for psykiske arbejdsmiljø på gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Der er plads til udvikling af eksisterende og nye opgaver, hvor du både skal arbejde selvstændig og i samarbejde med en kollega med sparring og videndeling i teamet. Da vi er en mindre gruppe, er vi afhængige af hinanden, og derfor er det vigtigt, at du trives med vekselvirkningen mellem både de opgaver, der kræver dine kompetencer som arbejdsmiljøkonsulent, men også de opgaver, hvor dine kompetencer kommer i spil som det sekundære som f.eks. systemdesign, dataanalyse og udvikling, der styrker og kvalificerer opgaveløsningen.



Konkret vil du blandt andet komme til at arbejde med:

  • Udvikling, implementering og opfølgning på organisatoriske indsatser
  • Projektleder på sygehusets Medarbejdetrivselsundersøgelse fra forberedelse til opfølgning i tæt samarbejde med teamet
  • Vejlede og sparre med ledere og arbejdsmiljøgrupper primært inde for psykisk arbejdsmiljø
  • Være en del af vores auditørkorps og gennemføre intern audit iht. ISO 45001 standarden samt opfølgning herpå,
  • Tovholder på netværk, kurser og teamdage
  • Oplægsholder og undervisning i mindre skala, f.eks. FMU, ledere eller arbejdsmiljøgrupper
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale, som f.eks. nyhedsbreve, præsentationsmateriale, materiale til intranettet, sagsfremstillinger, arbejdsmiljøredegørelser mv.


Dine kvalifikationer og kompetencer:



Du har prøvet kræfter med konsulent- og arbejdsmiljøarbejdet i en årrække, så du har et godt afsæt for at løse opgaver selvstændig og bidrage med god erfaring til teamet og organisationen. Din uddannelsesbaggrund er ikke vigtig, men måske har du en baggrund fra en lignende stilling, Arbejdstilsynet eller en sundhedsfaglig uddannelse kombineret med relevant erfaring inden for HR og arbejdsmiljø.



Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra kommunal eller regional regi. Og har du kendskab til ISO 45001 standarden og erfaring med at udføre audit, er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er at du har mod og motivation til at få det. Vi sikrer dig den nødvendige uddannelse og sidemandsoplæring.



Du skal trives med at arbejde struktureret og holde snor i din opgaver, samtidig med at du har mod på at tænke nyt og udfordre det kendte.



Vil du høre mere om stillingen og opgaver, kan du kontakte chefkonsulent Kamilla Andersen på 7918 2397 eller HR chef John Willemoes Ladefoged på 7918 3595.



Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. januar 2026.



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.



Ansøgningsfrist og det videre forløb



Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og øvrige evt. relevante bilag skal være indsendt elektronisk inden den 29. oktober. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. eller 5. november mellem kl. 12-15.

Log ind