Arbejdsmiljøkonsulent – specialist indenfor biologisk arbejdsmiljø med bred arbejdsmiljøerfaring

fuldtid
Arbejdsmiljøkonsulent – specialist indenfor biologisk arbejdsmiljø med bred arbejdsmiljøerfaring
  • KU - FA - Kbh K
  • Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 Kbh. K
Vil du være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på landets største universitet? Har du stærke kompetencer indenfor biosikkerhed og brænder du for at styrke det fysiske arbejdsmiljø i laboratorier? Hos os får du muligheden for at gøre en forskel i en stor, kompleks organisation med et omfattende laboratoriemiljø.

Om os

Vi yder rådgivning til hele organisationen, og sikrer systematik og udvikling af det lokale arbejdsmiljøarbejde på Københavns Universitet. Vi bidrager til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, så arbejdsmiljø bliver en naturlig del af kerneopgaven, og vi driver og faciliterer erfaringsudveksling på arbejdsmiljøområdet. Vi rådgiver både kontorarbejdspladser, laboratoriearbejdspladser, hospitaler og håndværkerarbejdspladser.

Du vil blive en del af en nyetableret sektion Ledelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde bestående af en sektionsleder, 10 arbejdsmiljøkonsulenter, 5 ledelsesudviklingskonsulenter og en seniorrådgiver. Sektionen er en del af HR Udviklings- og Strategiområdet i Koncernenheden KU HR på Københavns Universitet.


Om dig

Vi søger en kollega der er specialist indenfor biologisk arbejdsmiljø og har bred arbejdsmiljøerfaring. Vores opgaver, og måden vi løser dem på, udvikler sig hele tiden, så det er vigtigt, at du er nysgerrig både på arbejdsmiljøfaglige emner, og på hvordan man skaber forandringer i en stor politisk styret organisation.

Du skal trives med både at besvare konkrete spørgsmål om arbejdsmiljø og få sagerne ekspederet fra dag til dag og arbejde med mere strategisk udvikling på området, hvor det at se sammenhænge og være vedholdende, er vigtige kompetencer.


Arbejdsopgaver

  • Rådgivning om biologisk arbejdsmiljø, herunder arbejde med vildtypeorganismer, GMO, animalske biprodukter, biosikring, transport af biologisk materiale, CITES og Nagoya/AVS
  • Risikovurderinger af biologiske forskningsprojekter og arbejdsprocesser
  • Rådgivning indenfor generelt fysisk og systematisk arbejdsmiljø
  • Vejledning om det biologiske arbejdsmiljø ved indretning af arbejdspladsen, herunder renovering og nybyggeri af laboratorier og dyrestalde mm.
  • Kommunikation om især biologisk arbejdsmiljø på alle niveauer i organisationen både mundtligt i form af kurser og workshops, og skriftligt i form af udarbejdelse af vejledninger, tekster til vores månedlige nyhedsbrev, information på intranet m.v.
  • Myndighedskontakt og deltagelse i bl.a. Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens tilsyn
  • Bidrag til møder i arbejdsmiljøudvalg, netværk for arbejdsmiljøkoordinatorer m.v.
  • Projektledelse og projektdeltagelse i løsning af opgaver på tværs af universitetet - ofte i samarbejde med andre arbejdsmiljøprofessionelle. Dette kan fx omhandle projekter som udløber af APV, ulykker eller ændret lovgivning
Mange af vores aktiviteter henvender sig både til studerende og ansatte.


Du kommer med

  • Erfaring med arbejdsmiljøarbejde, gerne fra en større organisation eller myndighed
  • Laboratorieerfaring
  • Erfaring med projekt- og procesledelse
  • Gode evner til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på såvel dansk som engelsk
  • En relevant akademisk uddannelse eller en kortere uddannelse som f.eks. bioanalytiker kombineret med en relevant efteruddannelse og erfaring med arbejdsmiljøarbejde

Din personlige profil

  • Kan arbejde selvstændigt, har overblik og arbejder struktureret og systematisk
  • Har mod på, og er i stand til at sætte dig ind i nyt stof og på den måde udvide de områder, du kan varetage
  • En analytisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne, og formår at omsætte teorier og ideer til effektive og praktiske løsninger
  • God til at formidle din viden til varierende målgrupper, er tillidsvækkende og formår at motivere andre mennesker
  • Trives med samarbejde og fokus på videndeling. Vi hjælper hinanden og gør hinanden bedre

Vi tilbyder

  • En ny sektion med engagement, ambitioner og en uhøjtidelig omgangsform
  • Arbejdsopgaver der vil være med til at skabe gode arbejdsvilkår for KU’s mange medarbejdere og studerende
  • En varieret hverdag med høj grad af indflydelse på eget arbejde og en stor kontaktflade
  • Mulighed for sparring, efteruddannelse og deltagelse i konferencer
  • Gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
Københavns Universitet har omlagt universitetets administration. Fra marts 2025 har universitetet én fælles administration bestående af en række koncernenheder og tre administrationscentre (Nørre, Søndre og Frederiksberg+.), der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling. Du kan læse mere her.

Samlet understøtter HR-organisationen 5-600 ledere og mere end 10.000 medarbejdere. Stillingen er placeret i den nyetablerede sektion Ledelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde i HR Udvikling i koncernenheden KU HR. Medarbejdere i sektionen bliver nærmeste samarbejdspartnere, men samarbejdsfladerne i organisationen er mange. KU har mange lokationer, herunder flere i København. Arbejdssted bliver indre by, men der vil være behov for at kunne være fysisk til stede på flere lokationer som led i jobbet. Du vil referere til sektionsleder Mette Vase.


De praktiske oplysninger
Stillingen er tidsubegrænset og på fuld tid med ansættelsesstart den 1. august 2025 eller snarest muligt.

Ansættelse kan ske som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten (AC-overenskomsten). Ansættelsen kan også ske efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Danske Bioanalytiker med indplacering som bioanalytiker, specialist eller anden faglig relevant overenskomst.

Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.



Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mette Vase, på mette.vase@adm.ku.dk eller 9356 3583.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som er trådt i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte stillingens kontaktperson eller Anita Kildebæk Nielsen tillidsrepræsentanter i Koncernenheden KU HR ac-tr@adm.ku.dk.

Din ansøgning og den videre proces
Ansøgningsfristen er den 29. maj 2025.

Din ansøgning og dit CV skal sendes til os elektronisk som vedhæftede filer. Vi opfordrer til, at du udelader foto og personlig information (om din alder, køn mv.) i de to filer. Link til ansøgning.

Vi forventer at indkalde til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Vi forventer at afholde to samtaler og der kan indgå en mindre caseopgave som en del af samtaleforløbet. Første samtale forventes at afholdes den 11. juni og anden samtale den 17. juni.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind