Vil du være med til at skabe og vedligeholde et trygt, sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø for medarbejdere, der hver dag gør en forskel for unge med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Har du lyst til både at arbejde med de store linjer og udvikle området og samtidig at understøtte konkrete arbejdsmiljøtiltag i en organisation, hvor høje, følelsesmæssige krav er en del af hverdagen. Så håber vi, du vil læse videre:
Om jobbet
Efter et toårigt projekt med fokus på høje følelsesmæssige krav, belastningspsykologi og organisering af systematisk arbejdsmiljøsparring, opretter vi en stilling som arbejdsmiljøkonsulent, hvor hovedfokus er er videreføre organisationens erfaringer med disse tiltag. Du skal løse arbejdsmiljøopgaver på tværs af organisationen, dvs. udvikle og implementere langsigtede, bæredygtige arbejdsmiljøtiltag, hvor du har en central rolle sammen med den øvrige arbejdsmiljøorganisation. Holmstrupgård er del af Region Midtjylland, og derfor hænger den lokale arbejdsmiljøorganisation sammen med resten af regionen, og særligt det samlede socialområde i Region Midtjylland. Det indebærer både fælles krav, sparring, retningslinjer og projekter, som du bliver en del af. Du skal ligeledes:
Vi har højt til loftet, så der er mulighed for at præge opgaverne selv, samtidigt med hensyntagen til udefrakommende krav og lovgivning, som vi skal hjælpe med at omsætte.
Om Administrationen
Du vil blive en del af administrationen på Holmstrupgård. Administrationen består af 15 medarbejdere, og vi understøtter alle Holmstrupgårds administrative opgaver inden for visitation og beboeradministration, sundhedsområdet, kommunikation, sekretariatsunderstøttelse, økonomi og regnskab, HR og lønadministration for døgnafdelingerne og kvalitetsudvikling, udviklingsopgaver og IT. Alle medarbejderne har meget selvstændige opgaver, og sparring og vidensdeling er netop derfor afgørende og prioriteres højt.
Vi benytter os af sparringmuligheder i afdelingen og i regionale erfagrupper, ligesom vi arbejder tæt sammen med afdelingsledere og medarbejdere på Holmstrupgård. Vi synes, vi udfører et vigtigt stykke arbejde i at hjælpe de over 200 medarbejdere, så de kan udføre deres kerneopgave med de unge. Ofte er der fart over feltet, så det skal du kunne trives med. Der er dog også plads til smil, hjælpsomhed og et godt grin.
Vi forestiller os,
Vi tilbyder
Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk døgninstitution for unge mellem 12-23 (30) år, med internt undervisningstilbud og beskæftigelse, udslusningsafdeling samt ambulante behandlingstilbud. Holmstrupgård rummer 5 døgnafdelinger for unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder bl.a. autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og andre psykotiske lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personligheds- og spiseforstyrrelser. Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/ Fredehjem og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, hvilket betyder, at vi i alle administrative funktioner arbejder med regionens systemer og retningslinjer.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på www.holmstrupgaard.rm.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationsleder Mette Gubi Axelsen på mail metaxl@rm.dk eller tlf. 23992021
Ansøgningsfrist d. 24/11 2025 kl.23.59.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 49
Stillingen er en 37 t. stilling med start 1/1 2026 eller snarest derefter
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er på Runetoften i Aarhus V., men meget af arbejdet vil ligeledes foregå på hovedmatriklen på Holmstrupgårdvej, Brabrand.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.