Arbejde med demens

fuldtid
Arbejde med demens
  • Næstved Kommune
  • 4700 Næstved

Symfonien, hus 3 søger sygeplejerske, SSA, ergoterapeut eller fysioterapeut der har lyst til at arbejde med personer med demens.

Symfonien er en skærmet enhed for personer med demens, og netop nu søger vi dig som

  • er uddannet sygeplejerske, SSA, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • ser mennesket før sygdommen.

Vagtplanen lægges i fællesskab med dine kollegaer, som arbejder på tværs af vagtlag, så vi kan lykkes med kerneopgaven, med afsæt i ”Vi ses i morgen”. Vi arbejder hver anden weekend og dine kommende kollegaer ser gerne, at du vil arbejde i blandede vagter. Blandede vagter er i dag- og aftenvagt.

Vi har en tværfaglig tilgang til borgerne med et rehabiliterende afsæt. Du kommer til at have din daglige gang, på en afdeling med 24 beboere, fordelt på to mini-teams, hvor du primært vil være tilknyttet det ene mini-team. Du indgår i den daglige pleje idet vi arbejder med helhedspleje ud fra personcentreret omsorg, hvor du vil være med til, i samarbejde med dine kolleger i teamet, at identificere hvilke beboere der har behov for en særlig faglig indsats. Du skal være synlig og let tilgængelig for resten af teamet, som er tværfagligt sammensat og består af ufaglærte, SSH, SSA, pædagoger, kostfaglige og terapeuter.

Vi forventer du

  • har lyst til at arbejde med borgere med demens, som bor på Symfonien
  • har en åben og anerkendende tilgang til borgere, arbejdsopgaver og kollegaer
  • vil arbejde tværfagligt og lærer af andres faglighed
  • har empati i samarbejdet med både borgere og pårørende
  • har ansvarlighed og er mødestabilitet
  • har grundlæggende IT-kompetencer - vi dokumenterer i Nexus
  • vil være med i introduktion af nye kollegaer, afløsere og elever.

Vi tilbyder

  • et alsidigt hus hvor ikke to dage er ens
  • mulighed for sparring på tværs af faggrupper
  • medindflydelse på egen vagtplan
  • grundig oplæring og introduktion
  • mulighed for medindflydelse på at gøre beboernes hverdag spændende og anderledes. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.

Arbejdstid 37 timer pr. uge.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder for NV1 Carina Jacobsen på telefon 2545 1743 eller teamleder for NV2 Alek Rose 2545 1418.

Ansøgningsfrist tirsdag den 25. marts 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

I Næstved Kommune har vi en ambition om at blive den mest attraktive offentlige arbejdsplads i Danmark.

Vi har bl.a. fokus på god ledelse, fleksibilitet og det psykiske arbejdsmiljø – alt sammen noget, du kan mærke og kan have indflydelse på, når du arbejder hos os.

Læs mere om den attraktive arbejdsplads her

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind