Arbejd med den skønne natur i Mariagerfjord Kommune

fuldtid
Arbejd med den skønne natur i Mariagerfjord Kommune

Vil du være med til at skabe konkrete løsninger for naturen i Mariagerfjord Kommune? Grøn Trepart har sat skub i udviklingen på naturområdet og vi har brug for en kollega der vil være med til at virkeliggøre visionerne.

Om stillingen
Gennem samarbejdet med dine kolleger i projektteamet har du mulighed for at sætte dit præg på naturen i Mariagerfjord Kommune. Det tværfaglige team består af erfarne medarbejdere, der har kompetencer inden for projektering af vand- og klimaprojekter, naturvurderinger samt myndighedsarbejde. Der er mulighed for at arbejde med både lavbundsprojekter, vådområdeprojekter og vandplanprojekter. Der er også mulighed for at arbejde med naturtiltag under LIFE projekter, alt efter din profil og dine interesser. 

Vi tilpasser gerne stillingen til den rette medarbejder.

Dine primære opgaver

  • Deltagelse i forundersøgelser af vand-, vådområde- og lavbundsprojekter
  • Projektrelateret feltarbejde med dataindsamling, opmåling mv.
  • Rapportskrivning
  • Evt. teknisk projektering
  • Lodsejerdialog relateret til projekterne
  • Forberedelse af projekterne til myndighedsbehandling

Din profil
Du har gerne erfaring med at læse og færdes i naturen og landskabet, særligt med fokus på hydrologi. Som person er du struktureret og ansvarsbevidst, og du evner at skabe overblik samt sikre fremdrift i opgaverne – både selvstændigt ude i felten og i samarbejde med andre.

Det vil være en fordel hvis du også har erfaring med projektering og rapportskrivning. Vi bruger tekniske hjælpeværktøjer som QGIS, Scalgo og VASP.

Du arbejder målrettet og resultatorienteret og har gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at samarbejde effektivt på tværs af faggrupper og organisationer. Erfaring med lodsejerkontakt er en fordel. Det er nødvendigt, at du har kørekort. 

Du behøver ikke opfylde alle nævnte krav for at komme i betragtning. Det vigtigste er, at du har lyst og mod på, at løse de nævnte opgaver.

Vi tilbyder
Hos os får du chancen for at arbejde midt i noget af Danmarks smukkeste natur, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger og gode muligheder for sparring og udvikling.

Vi lægger vægt på trivsel, tillid, ordentlighed – og plads til humor i hverdagen. Fleksible arbejdsrammer og mulighed for hjemmearbejde sikrer, at du kan finde den balance, der passer dig bedst.

Dit arbejdssted bliver rådhuset i Arden, med naturskønne omgivelser lige uden for døren og kun et stenkast fra Rold Skov.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Praktisk info

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge, vi er åbne over for kandidater med ønske om et reduceret timeantal
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: 9. november 2025
  • Samtaler: uge 47
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Kontakt: Afdelingsleder Lise Frederiksen, tlf. 97 11 36 81 eller teamkoordinator Jens Peter Neergaard, tlf. 97 11 36 23

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Log ind