Ansvarshavende sygeplejerske til fast weekendvagt på Plejecenter Sjælsø

deltid
Ansvarshavende sygeplejerske til fast weekendvagt på Plejecenter Sjælsø
  • Rudersdal Kommune
  • Soldraget 37, 3460 Birkerød

Plejecenter Sjælsø søger en erfaren og engageret ansvarshavende sygeplejerske til en fast weekendvagt hver 6. uge.

Om jobbet

Som ansvarshavende sygeplejerske har du det overordnede sygeplejefaglige ansvar i weekenden for plejecenterets ca. 140 borgere. Du sikrer, at pleje og sygepleje udføres i høj kvalitet og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Derudover har du ansvar for dokumentation samt kontakt til pårørende, læger, hospitaler, Akut-teamet og 1813.

I weekenden arbejder du tæt sammen med en fast tværgående social- og sundhedsassistent. Sammen sørger I for, at opgaverne tilrettelægges ud fra medarbejdernes kompetencer og borgernes individuelle behov. Du har planlagte sygeplejeopgaver efter kalender, men er ikke en fast del af plejenormeringen. Under vagten har du en tilkaldsfunktion på tværs af to grupper og syv bo-enheder. Dokumentation foregår i Nexus FSIII og FMK.

Din profil

Vi søger en sygeplejerske med erfaring fra hospital eller primær sektor, som trives med både kompleks og akut sygepleje. Du er fagligt stærk, engageret og brænder for at udvikle sygeplejen med borgeren i centrum. Vi lægger vægt på, at du har en pædagogisk tilgang og lyst til at inspirere dine kolleger. Samtidig er du reflekterende, struktureret og ansvarsbevidst. Det er vigtigt, at du kommunikerer anerkendende og imødekommende, både i tale og kropssprog, og at du evner at prioritere opgaver i en travl hverdag.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du et spændende og varieret job, hvor ikke to dage er ens. Vi er en arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, der sætter faglighed og samarbejde højt. Vores team består af 15 sygeplejersker, herunder centerchef, afdelingsledere og undervisnings- og udviklingssygeplejerske.

Vi lægger stor vægt på en grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver. Vi arbejder med anerkendende kommunikation og dialog som en naturlig del af samarbejdet og værdsætter et arbejdsmiljø, hvor vi går hjem med følelsen af at have gjort en forskel.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Hvis du har lyst til at besøge os og opleve vores plejecenter, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Stillingen indebærer weekendvagt hver 6. uge, lørdag og søndag fra kl. 07-15, med tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelse i Rudersdal Kommune er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes løbende

Log ind