Attraktiv fast stilling som sygeplejerske i vores selvstyrende team søges pr. 1.9.2025 eller snarest derefter – 25 timer pr. uge.
Stillingen er fortrinsvis i dagvagt. Weekendarbejde og helligdage kan forekomme.
Vi arbejder i et selvstyrende team hvor værdierne tillid, respekt og engagement er hele vores grundlag.
Medarbejdernes kompetencer, medindflydelse og tilgang til at løse opgaverne ud fra egen planlægning, styring og afvikling af opgaverne er bærende elementer i det selvstyrende team.
Om os
Alle faggrupper i teamet sætter en stor ære i at gøre det bedste for øens borgere.
Vores team består af sygeplejersker, pædagoger, SSA’er, SSH’er, ergoterapeut og husassistenter. Vi er kreative i sammensætning af jobindhold og har stor indflydelse på eget arbejdsområde.
Vi har et højt serviceniveau for borgerne og har stort fokus på at løse opgaverne med høj faglighed og personligt engagement.
Ældre- og Sundhedsforvaltningen
Ældre- og Sundhedsforvaltningen dækker alle opgaver inden for forebyggelse, sundhed og pleje/omsorg på Læsø.
Sygeplejerskerne dækker opgaver i borgernes eget hjem og på plejecentret, hvor vi bl.a. har AKUT stue og flere midlertidige pladser. Vi er langt i planlægningen og implementering af alle indsatser i forhold til den nye ældrelov.
I forhold til den konkrete stilling har vi behov for at du, ud over at arbejde som ansvarshavende sygeplejerske også varetager opgaverne som vores ”rehab-sygeplejerske”. I denne funktion arbejder du, i et tæt samarbejde med kolleger fra ”Sundhedsfremme og -forebyggelse” med kronikere, henviste patienter samt afklarende samtaler.
Fordelingen mellem opgaverne vil være ca. 60/40, men det kan vi tale meget mere om ved ansættelsessamtalen.
Vi forventer, at du
Ansættelse hos os er din chance for:
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og forhandling i henhold til overenskomst. For sygeplejersker er der i forhåndsaftalen tillæg ud over de normale løn- og ansættelsesvilkår. Det er eks. Ø-sygeplejerske, rekruttering og fastholdelse.
Yderligere oplysninger kan fås hos projektleder Marianne Uggerhøj på 21421029