Ansvarsbevidst elev søges til stilling som sikkerhedsvagtelev

fuldtid
Ansvarsbevidst elev søges til stilling som sikkerhedsvagtelev
  • Folketinget
  • Christiansborg Slot 1 1218 København K
Kunne du tænke dig at blive sikkerhedsvagtelev i Folketinget og arbejde for det danske folkestyre på Christiansborg, og har du lyst til at indgå i et team, hvor vi gør hinanden bedre? Så er du måske vores nye elev.

Du vil i din elevperiode blandt andet få indblik i

  • Folketingets kontrolcenter (kameraovervågning, disponering ved alarmer m.v.).
  • Modtagelse og adgangskontrol af Folketingets gæster, herunder skanning af personer og deres medbragte effekter.
  • Servicering af husets brugere i forbindelse med Folketingets møder.
Din arbejdsplads
Du bliver en del af en helt unik arbejdsplads med stor bevågenhed og bliver en del af Service- og Sikkerhedsenheden, som består af ca. 70 dygtige folketingsbetjente. Vi løser i det daglige mange centrale funktioner på Christiansborg i relation til betjening af Folketingets medlemmer, ansatte og gæster, ligesom vi spiller en afgørende rolle i Folketingets beredskab.

God service, høj grad af tryghed og tilfredshed blandt husets brugere og gæster er vores vigtigste pejlemærker i jobbet.

Vi leverer effektive og professionelle rammer for folkestyrets arbejde, og du bliver en del af en enhed, der har fokus på at levere god kvalitet og høj service til hele Folketinget.

Din profil
Vi forventer, at du opfylder kravene til sikkerhedsvagtuddannelsen inden opstart, og at du er i gang med eller har afsluttet dit grundforløb på sikkerhedsvagtuddannelsen.

Du er præsentabel, udadvendt, fleksibel og serviceminded og motiveres af at arbejde med mennesker. Du er fagligt ambitiøs og har en god situationsfornemmelse.

Det er en fordel med god forståelse for it-systemer, og at du kan begå dig på engelsk.

Du er en teamplayer med gode samarbejdsevner og er ikke bange for at tage fat.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst. Elevlønnen udgør 16.207,76 kr.pr. måned.
Vi forventer, at du starter som elev senest den 1. februar 2026. Endelig dato aftales nærmere ved ansættelse.

Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder aften, nat samt helligdags- og weekendvagter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes gennem hele din elevansættelse.

Information og ansøgning
Du kan høre mere om stillingen hos folketingsbetjent Arne Nielsen på tlf. 3337 5661.

Ansøgningsfrist: Fredag den 7. november kl. 12.00.

Du sender din ansøgning med CV via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.


Log ind