Ansager Lægehus søger sygeplejerske

fuldtid
Ansager Lægehus søger sygeplejerske
  • LÆGEHUSET I/S ANSAGER
  • Præstegårdsvej 9, 6823 Ansager

Ansager Lægehus er en velfungerende klinik i en spændende udvikling, og det skal du være med til at præge.
Vi er en kompagniskabspraksis, hvor 2 læger ejer klinikken. Du vil indgå i et team med i alt 4 sygeplejersker, 1 fysioterapeut og 2 sekretærer.

Vi søger en sygeplejerske pr. 1/2-2026. Stillingen er ca. 30 timer/uge.

Vi har fokus på kvalitet og tilgængelighed i behandlingen af de syge, samtidig med at vi prioriterer, at være en arbejdsplads hvor der er højt til loftet, grin i dagligdagen og hvor det er rart at være.

Vi tilbyder:
– høj grad af indflydelse på eget arbejde
– ugentlige møder hvor undervisning prioriteres
– altid adgang til supervision, både fast og ad hoc
– et positivt arbejdsmiljø hvor vi tænker løsningsorienteret
– en velfungerende og fagligt stærk personalegruppe

Vi søger en sygeplejerske der kan varetage arbejdsopgaver indenfor:
– Kronikeromsorg: KOL, hjertesygdomme, diabetes, psykiatri, stofskifte, osteoporose
– Blodprøvetagning og andre laboratorieopgaver
– Sårbehandling og mindre akutte skader
– Præventionskontrol og smear
– Urinvejssygdomme og inkontinens
– Geriatri og demens

Listen er ikke udtømmende og du har måske andre kompetencer der er relevant i klinikken. Vi bistår naturligvis med oplæring og supervision.

Vi forventer at du:
– kan arbejde selvstændigt med en eller flere af ovenstående opgaver
– er motiveret for kompetenceudvikling og efteruddannelse
– bidrager til fællesskabet både fagligt og socialt
– er dedikeret til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet
– har et godt humør, er fleksibel og trives med et job med skiftende arbejdsfunktioner

Ansættelsesvilkår:
– løn efter overenskomst
– ferier planlægges individuelt da klinikken ikke holder ferielukket

Ansøgningsfrist mandag 24/11-2025
Samtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.

For yderligere oplysninger til stillingen er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Send ansøgningen i pdf-format til ansagerjob@gmail.com

eller til
Ansager Lægehus
Præstegårdsvej 9
6823 Ansager
Tlf: 75297377

Log ind