Har du sabbatår og leder efter et meningsfuldt job? Så læs her:
Jeg hedder Anne Marie og er 29 år. Efter et fantastisk forløb på Egmont flytter jeg nu tilbage til Roskilde og søger i den forbindelse gode hjælpere fra 1. august 2025.
Jeg har brug for hjælp døgnet rundt pga. en hjerneskade, som primært giver sig udtryk i form af dårlig hukommelse, balance og gangfunktion. Jeg bruger rollator og kørestol, og dine opgaver som hjælper bliver at assistere med praktiske ting, personlig hygiejne, følge mig til og fra job/uddannelse og sports- og fritidsaktiviteter. Desuden har jeg brug for hjælp til tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning.
Jeg søger unge mennesker med kørekort, som brænder for at være noget for andre. Jeg kan lide at spille spil, se film, lave hobbyting og gå ture – og jeg lægger vægt på god humor.
Der er tale om 12 og 24 timers vagter, som kører i et fast rul alle ugens dage. Derudover vil der være behov for fleksibilitet ved sygdom og ferie.
Ansættelse sker gennem BPA Support og lønnen følger kommunens takster = 154,59 kr. + tillæg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Anne Marie
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk