Anlægsgartner/servicegartner søges til Storkøbenhavn

fuldtid
Anlægsgartner/servicegartner søges til Storkøbenhavn
  • TAURUS EJENDOMSFORVALTNING ApS

Vi søger medarbejder til drifts- og vedligeholdelsesopgaver i vores grønne afdeling. Holder du af en afvekslende dagligdag med ansvar for pleje af grønne områder, er du måske den rette.

Arbejdsstederne er primært i Storkøbenhavn.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Pleje af grønne områder som græsklip og ukrudtsbekæmpelse
  • Opgaver med opretning af belægning samt mindre ”tømreropgaver”
  • Opgaver med nyanlæg – både gråt og grønt
  • Sikre at arealerne er præsentable og velfungerende. Herunder også affaldshåndtering
  • Vicevært-/forvalterafløsning på ejendomme
  • Diverse ad hoc-opgaver 

Du bliver tilknyttet Taurus’ kontor i Farum, men du får din daglige gang på ejendommene. Du får mulighed for sparring og socialt samvær med dine kollegaer i Facility Services.  

Om dig:

  • Du har erfaring med grøn pleje og vedligeholdelse 
  • Du går op i detaljen, er grundig og har ordenssans 
  • Du går op i detaljen, er grundig, og har ordenssans
  • Du er dygtig, effektiv, ansvarsbevidst 
  • Du er en dynamisk person, som kan arbejde selvstændigt og en del alene. 
  • Du er løsningsorienteret 
  • Du har kørekort (minimum B og gerne B/E) 

Det et plus hvis du har sprøjte certifikat, ’Vejen som arbejdsplads’ certifikat, varmt arbejde certifikat, men ikke et krav, da vi sørger for de nødvendige certificeringer. 

Om Taurus

Taurus er specialister i administration og service af investeringsejendomme. Vores kunder er primært professionelle aktører, der overlader deres daglige drift af ejendomme til os. 

Hos Taurus får du et spændende og afvekslende job. Vi værdsætter fleksibilitet, det gode samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab, og håber du vil bidrage yderligere til dette. Hverdagen som ejendomsfunktionær kan være travl og omskiftelig, og det er derfor vigtigt for os, at du trives i dette og kan trække på smilebåndet, hvis der i ny og næ skulle komme akutte opgaver ind fra højre.

Vilkår og ansættelsesproces

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer med pensionsordning, barselsordning, sundhedsforsikring samt andre personalegoder. Stillingen er beregnet til 37 timer ugentligt. 

Vi søger en anlægsgartner/servicegartnere med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne inden . Der indkaldes til ansættelsessamtaler løbende, og stillingsopslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller brug for yderlige oplysninger, kontakt leder Heidi Lisner Meicker på +45 23 33 19 15 eller hem@taurus.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

Log ind