Anlægsgartner med solid erfaring til Service Park og Vej - DTU Campus Service

fuldtid
Anlægsgartner med solid erfaring til Service Park og Vej - DTU Campus Service
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Anker Engelunds Vej 101, 2800 Lyngby-Taarbæk

Anlægsgartner med solid erfaring, der brænder for grøn vedligehold søges til DTU Lyngby, Campus Service Park og Vej. 

Som anlægsgartner på DTU, bliver du en del af et team, på 22 engagerede medarbejdere, der har ansvar for drift og vedligehold af veje, stier, torve og grønne arealer på DTU Lyngby. Campus Service Park og Vej er organiseret med en sektionsleder, to driftskoordinatorer, 12 gartnere, 3 anlægsgartnerelever, 2 mekaniker, og 2 renovationsmedarbejdere. 

De primære arbejdsopgaver

  • Opgaver i grøn pleje, f.eks. hækklip, lugning, renhold, beskæring samt andre gartner opgaver i samarbejde med dine gartnerkolleger
  • Mindre opretninger af belægning
  • Vinterbekæmpelse
  • Løsning af alsidige ad-hoc opgaver

Vores forventninger til dig

  • Du er minimum uddannet anlægsgartner med speciale i plejeteknik 
  • Du er servicemindet og kan lide at arbejde selvstændigt og effektivt
  • Du har god erfaring med pleje og vedligehold af grønne områder
  • Du har et smittende humør og bidrager positivt til at skabe et godt arbejdsmiljø 
  • Du er udadvendt og brænder for at hjælpe ansatte, studerende og kollegaer 
  • Du er fortrolig med brug af it 
  • Du har kørekort B, gerne BE og gerne truckcertifikat

Hvad tilbyder vi dig
Campus Service er en del af DTU hvor selvstændighed, samarbejdsvilje og frihed under ansvar er nøgleord. Du vil blive en del af et godt kollegialt arbejdsmiljø med varierende arbejdsopgaver, Vi arbejder dagligt for, at DTU fremstår velplejet og indbydende for ansatte, studerende og gæster.  

Arbejdstiden er typisk mellem kl. 6.00-14.00 man-tor og 6.00-11.00 fredag. Vi har flextid.

Løn og ansættelsesvilkår      
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået med Fagligt Fælles Forbund (3F).

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. november 2025 .  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Tom Nordbo Andreassen på 9351 1458 eller tonoa@dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Campus Service
Med 200 ansatte er Campus Service blandt de største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendigt vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Service’s virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Log ind