Anlægsgartner

fuldtid
Anlægsgartner
  • EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri
  • Viborgvej 438, 8920 Randers NV

Vi søger til opstart forår 2023 kollega til varierende arbejde indenfor anlægsgartner branchen. Stillingerne henvender sig til den med interesse/uddannelse og/eller erfaring indenfor den grønne branche generelt, dvs. skovbrug, landbrug, gartneri, anlæg mv.

Der er mulighed for at ens arbejdsområder overvejende bliver i de områder man ønsker eller har erfaring/interesse indenfor - herunderforstået det grønne eller grå område.

Arbejdsopgaverne er varierende og veksler over året og kan være eksempelvis beplantning, beskæring, belægning, støttemure og trapper, renovering, nyanlæg eller omlægning af haver og grønne områder alt efter hvor man har sine interesser.

Der er en bred maskinpark til rådighed samt biler med det udstyr som opgaverne kræver.

Vi kan tilbyde en række gode kollegaer hvor godt humør, stabilitet og godt kammeratskab er i højsædet. 

Fredag eftermiddag mødes de der har tid og lyst til kage/kaffe o.lign.

Nogle gange over året tændes grillen ligeledes en fredag hvilket giver anledning til at dyrke det kollegiale med sine øvrige kollegaer i anlæg og planteskole. 

Vore arbejdstider er mandag-torsdag kl. 7-16 og fredag 7-12:30, hvilket giver mulighed for at få lidt ekstra ud af weekenden ved at være tidligt hjemme.

Har du lyst at høre mere om stillingen og hvad vi kan tilbyde er du velkommen til at sende en mail på christian@ellengaard.dk Der indkaldes løbende til samtale og stillinger besættes løbende. Vi er dog klar til at vente på de rette. 

Der indkaldes løbende til samtaler, med ansættelses snarest eller efter aftale.