Vil du være med til at optimere brugen af kommunens lejemål og skabe effektiviseringer på tværs af forvaltningen? Vi søger en analytisk og struktureret medarbejder til at skabe overblik og udvikle styringen af Børne- og Ungdomsforvaltningens lejemål.
Om stillingen Børne- og Ungdomsforvaltningen råder over i alt 929 lejekontrakter – fordelt på ca. 697 kommunale lejemål og mere end 232 tredjemandslejemål. Lejemålene danner rammen om en bred vifte af kommunale tilbud og funktioner i byen – fra dagtilbud og fritidsaktiviteter til administrative formål.
Det er en stor og kompleks opgave at sikre, at alle lejemål anvendes effektivt, og at kontrakterne løbende tilpasses forvaltningens skiftende behov og strategier.
Derfor har vi brug for dig, der kan - skabe overblik over eksisterende lejekontrakter og deres anvendelse
- identificere muligheder for effektivisering, opsigelser og samlokaliseringer
- udvikle en mere standardiseret tilgang til Børne- og Ungdomsforvaltningens lejemål
- samarbejde med Københavns Ejendomme (KEJD) om mulighederne for at overgå til standardlejekontrakter
Dine opgaver vil bl.a. være at - gennemgå og analysere eksisterende lejekontrakter
- identificere lejemål med ændret eller ophørt anvendelse
- udarbejde forslag til opsigelser eller samlokaliseringer
- bidrage til udviklingen af investeringscases og fremtidige arealstrategier
- samarbejde tæt med relevante enheder og fagområder i forvaltningen
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for offentlig administration, ejendomsforvaltning, byplanlægning eller økonomi. Du har stærke analytiske evner og flair for at arbejde med komplekse data og juridiske dokumenter.
Du trives med at skabe overblik, tænke i løsninger og tage ansvar. Samtidig er du god til at samarbejde og formidle dine analyser og anbefalinger klart og forståeligt – både mundtligt og skriftligt.
Erfaring med lejekontrakter og kendskab til kommunale forhold vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har lysten og evnerne til at gå systematisk og strategisk til opgaven.
Vi tilbyder - en central rolle i et udviklingsprojekt med direkte effekt på kommunens økonomi
- et spændende og meningsfuldt arbejde i en politisk styret organisation
- et dygtigt og engageret team af kolleger med forskellige fagligheder. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og lægger vægt på, at det skal være både spændende, udviklende og inspirerende at arbejde hos os
- fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling
Ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid og er en fastansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. august 2025.
Er du klar til at tage ejerskab over kommunens lejemålsportefølje og skabe bedre styring og effektivisering? Så upload din ansøgning og CV og søg stillingen.
Mere information Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte afdelingsleder Phillip Albert Heiberg på 23 60 18 43 eller chefkonsulent Malene Stampe på 22 87 00 53.
Søg via linket senest onsdag den 11. juni 2025 Vi holder samtaler fredag den 13. juni i Gyldenløvesgade 15, København V.