Skattestyrelsen er i en stor og spændende forandringsproces, hvor der er sat mange initiativer i gang for at udvikle organisationen i en ny retning. I afdelingen PMO og Opkrævningsprojekter har vi ansvaret for at gennemføre eller deltage i projekter, der skal styrke opkrævningen og samspillet mellem opkrævning og inddrivelse blandt andet i regi af Program for Opkrævning og Inddrivelse og Boligprogrammet. Det er et område, hvor der er igangsat en række større udviklingsinitiativer og projekter, og hvor flere skal planlægges og iværksættes fremadrettet. Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning, og derfor søger vi en analytisk stærk generalist med projektledelseserfaring, der motiveres af at følge opgaverne fra start til slut. Dine arbejdsopgaver Som vores nye kollega vil du få en hverdag med mange forskelligartede opgaver. Vi søger en erfaren kollega, der vil kunne indgå i en rolle som projektleder og bidrage til kontorets projekter og dermed udviklingen af opkrævningsområdet.
Vi arbejder med at sikre, at opkrævning af skatter og afgifter sker effektivt og korrekt, og at vores komplekse it-systemer moderniseres, så de bedst muligt understøtter forretningsprocesserne. Vi forudsætter ikke, at du på forhånd har skattefaglig viden eller it-teknisk indsigt, men vi forventer, at du har lyst til at kaste dig ud i det og motiveres af at opbygge viden, forstå processerne og arbejde med at finde og implementere de gode løsninger på udfordringerne.
Som generalist i Opkrævningsprojekter kan dine opgaver bl.a. omhandle:
- varetagelse af den forretningsmæssige projektledelse i større og mindre projekter
- sikre at forretningens løsninger er fremtidssikret mhp. korrekt og sikker implementering
- gå i dybden og blive ekspert i detaljen, og dermed bidrage til de store løsninger
- understøttelse af og samarbejde med kontorets fagspecialister og på tværs af forretningen
- tværgående koordination, planlægning og tilrettelæggelse af tværgående opgaver
- bidrage til at få de store løsninger ført ud i livet.
Om dig Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig eller anden relevant videregående uddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring og vi lægger desuden vægt på, at du:
- motiveres af at gå i detaljen og kan nedbryde, prioritere og sikre fremdrift i projektaktiviteter
- arbejder struktureret, er god til at planlægge din egen opgaveløsning og kan følge opgaver til dørs
- har analytisk tilgang til opgaveløsningen og motiveres af at forstå kompleksitet
- er god til at skabe overblik over komplicerede processer, sammenhænge og opgaver
- motiveres af at samarbejde med mange forskellige fagpersoner, med forskellige baggrunde
- er robust, har gå-på-mod og er løsningssøgende i komplekse problemstillinger
- har stærke samarbejdsevner og kan navigere i en stor, kompleks organisation, hvor samarbejde med forskellige faggrupper er nødvendigt for at skabe resultater.
Om afdelingen Kontoret Opkrævningsprojekter i afdelingen PMO og Opkrævningsprojekter arbejder med analyser, forretningsudvikling og projekter, der udvikler og fremtidssikrer opkrævning af skatter og afgifter, så det sker effektivt og korrekt. Vi understøtter bl.a. Programmet for Opkrævning og Inddrivelse, der går på tværs af Skatteforvaltningen, og har til formål at sikre en effektiv opkrævning og inddrivelse.
[RG1] Afdelingen er en del af fagområdet Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen. Du vil indgå i et team af engagerede medarbejdere, der arbejder med den overordnede styring og udvikling af opkrævningsområdet. Det omfatter varetagelse af analyse- og dataopgaver, understøttelse og varetagelse af forretningens krav til processer og systemudvikling, projektledelse og -deltagelse, udarbejdelse af ledelsesinformation til vores direktion og departement samt samarbejde med Skatteforvaltningens øvrige styrelser.
Du vil få et job i et spændende og fagligt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til projekter af afgørende betydning for effektiviteten af fremtidens skatteforvaltning. Du vil desuden være en del af den centrale styring i en kompleks, politisk organisation, der er midt i en spændende og omfattende forandringsproces. Samtidig vil du blive en del af et godt socialt miljø, hvor der er højt til loftet og plads til humor mellem opgaverne.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag d. 25. maj 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende frem mod fristen og 2. samtaler snarest derefter med henblik på opstart pr. 1. august eller efter nærmere aftale.
Spørgsmål til stillingen besvares gerne af kontorchef Ineke Petersen på telefon 72 38 85 28.
Inden ansættelse vil der blive indhentet reference samt straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
Da en del af opgaverne løses i samarbejde med vores kolleger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, vil der forekomme arbejdsdage på Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.